Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre-borgmester afviser skattelettelser: Det må ikke koste på velfærden

Aabenraa-borgmester Thomas Andresen har ikke planer om at følge regeringens opfordringer til at sænke kommuneskatten. I den seneste valgperiode har han både sænket grundskylden og hævet kommuneskatten

Aabenraa-borgmester (V) Thomas Andresen er grundlæggende imod skattestigninger, men har ikke i sinde at sænke kommuneskatten, hvis han bliver borgmester. »Jeg har det rigtig fint med, hvor skatten er nu,« siger han.
Aabenraa-borgmester (V) Thomas Andresen er grundlæggende imod skattestigninger, men har ikke i sinde at sænke kommuneskatten, hvis han bliver borgmester. »Jeg har det rigtig fint med, hvor skatten er nu,« siger han.

Det er ikke svaret, man forventer at se fra en venstremand. Slet ikke én, der erklærer sig grundlæggende imod skattestigninger.

Forud for kommunalvalget den 21. november er medierne rige på såkaldte kandidattests. Og i en af slagsen på politikmediet Altinget.dk erklærer Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) sig »helt uenig« i, at kommuneskatten skal sænkes.

Når Thomas Andresen svarer, som han gør, er det dog ikke, fordi han ønsker skatten i vejret.

»Men jeg har det rigtig fint med, hvor skatten er nu,« siger Aabenraa-borgmesteren.

»Du kan overordnet også tage det som udtryk for, at hvis man overhovedet havde mulighed for at sænke den (kommuneskatten, red.), ville jeg være tilhænger, men det måtte ikke gå ud over serviceniveauet,« siger han også.

Udsagnet passer ganske fint med det, kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kalder for “regnestykket for en kommunalpolitiker”:

»Hvis man skal betale med en masse serviceforringelser for at få nogle skattelettelser, er borgerne ikke særligt villige til det. Der findes også masser af undersøgelser af, at borgerne faktisk går ikke ret meget op i det med skatten,« siger Roger Buch.

Thomas Andresen er dog en af de få Venstre-borgmestre, som efter seneste kommunalvalg tog over fra en socialdemokrat og i den efterfølgende valgperiode har pillet ved skatten. Grundskylden er sænket til en af landets laveste satser, hvilket til gengæld betalt af en forhøjet kommuneskat.

Thomas Andresens egen partifælle, finansminister Kristian Jensen (V), opfordrede i januar kommuner med gode opsparinger til at sænke skatten, og i sidste uge kritiserede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) kommunerne for at »polstre sig for andre menneskers penge« og bruge skatteyderne som »bank«.

Til det siger Thomas Andresen, at »hvis jeg kan få en garanti for, at vi har en vækst i samfundet fremadrettet, også på beskæftigelsen, behøver jeg ikke tænke i at konsolidere min kommune. Men den garanti kan jeg ikke få«.

Adspurgt, om han så bruger skatteyderne som bank, svarer Thomas Andresen, at han vil »vende den om«.

»Hvis jeg ikke gør det, er det så rimeligt, at jeg beder dem til kassen den dag, hvor det så går galt?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.