Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre: Afgift på gødning er en ny skat

Venstre-ordfører afviser forslag fra miljøvismænd om afgift på gødning som "teoretiske skrivebordstanker".

Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen skyder forslaget om en afgift på gødning ned. Han mener, at regeringens landbrugs- og fødevarepakke indfører tilstrækkelige initiativer til at sikre mindre udledning af kvælstof til sårbare miljøområder. Free/Colourbox
Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen skyder forslaget om en afgift på gødning ned. Han mener, at regeringens landbrugs- og fødevarepakke indfører tilstrækkelige initiativer til at sikre mindre udledning af kvælstof til sårbare miljøområder. Free/Colourbox

Det har ingen gang på jord med afgifter på gødning, sådan som Det Miljøøkonomiske Råd foreslår i en ny rapport.

Det siger Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen.

- En afgift har det med at blive til en ny skat. Det er ikke det, vi har brug for, siger Erling Bonnesen.

Vismændene mener, at det samfundsøkonomisk vil være bedst at indføre en afgift på brugen af gødning.

Afgiften skal ifølge eksperterne skrues sådan sammen, at den tager højde for den skadevirkning, som det udvaskede kvælstof kan have på miljøet.

Det vil i praksis sige, at det bliver dyrere at gøde jorden i områder, hvor miljøet er særligt sårbart over for forurening.

I andre områder, der er mere robuste, skal landmænd til gengæld slippe for afgiften.

Men Venstres miljø- og fødevareordfører mener, at det er "teoretiske skrivebordstanker".

Erling Bonnesen mener, at regeringen med den vedtagne landbrugs- og fødevarepakke har iværksat tilstrækkelige initiativer til at sikre, at udledningen af kvælstof mindskes.

- Vi har vedtaget en landbrugs- og fødevarepakke, som sikrer, at vi får indrettet en målrettet miljøregulering.

- På den ene side tilfører man mere gødning til marker, der kan holde til det. På den anden side etablerer vi minivådområder og andre kompenserende foranstaltninger der, hvor der er brug for det.

- På den måde får vi gennemført landbrugs- og fødevarepakken, uden at det skader eller belaster miljøet ekstra, siger Erling Bonnesen.

Også erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ønsker forslaget om en afgift på gødning hen, hvor peberet gror.

- En afgift vil betyde, at man reducerer produktionen. Det vil få betydning ikke bare for landbruget, men hele følgeindustrien - slagterier, mejerier og grovvaresektor.

- Der er en masse eksport, som bidrager til samfundsøkonomien på de her områder. Det har vismændene overhovedet ikke taget med i deres betragtninger, siger områdedirektør Niels Peder Nørring, Landbrug & Fødevarer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.