Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vendepunkt i flygtningekrisen: Nu får kun hver tredje asyl i Danmark

Andelen af asylansøgere, der anerkendes som egnet til at få opholdstilladelse er halveret på halvandet år. Der er i højere grad tale om folkevandring end flygtningekrise, mener Inger Støjberg.

I blot hver tredje sag tildes der asyl, viser nye tal fra Udlændingstyrelsen for årets første fem måneder. Den såkaldte anerkendelsesprocent er halveret fra 72 pct. i 2016 til 35 pct. i år. Samtidig fylder personer fra Afghanistan, Iran og Irak mere i det samlede antal afgørelser. Her ses et arkivfoto fra asylcenter i Sandholmlejren.
I blot hver tredje sag tildes der asyl, viser nye tal fra Udlændingstyrelsen for årets første fem måneder. Den såkaldte anerkendelsesprocent er halveret fra 72 pct. i 2016 til 35 pct. i år. Samtidig fylder personer fra Afghanistan, Iran og Irak mere i det samlede antal afgørelser. Her ses et arkivfoto fra asylcenter i Sandholmlejren.

Der er flygtninge. Og så er der mennesker, som søger et bedre liv, men som ifølge Udlændingestyrelsen ikke har grund til at få asyl i Danmark.

To ud af tre asylansøgere falder nu i den sidste kategori.

Det aktuelle asylbillede er ifølge Udlændingestyrelsens nyeste opgørelse, at langt færre kommer hertil fra det borgerkrigshærgede Syrien end i årene 2014-2016, hvor de sendte Danmark og resten af Europa ud i en regulær flygtningekrise.

Samtidig viser opgørelsen, at personer fra Afghanistan, Iran og Irak fylder mere i det samlede antal afgørelser. Og fordi mennesker fra de lande i langt mindre grad vurderes at være personligt forfulgte, er anerkendelsesprocenten mere end halveret fra 72 pct. i 2016 til 35 pct. i løbet af januar-maj 2017.

Vi skal ikke længere tilbage end 2015, før anerkendelsesprocenten lå på 85 pct. Dengang endte 21.316 personer i Danmark for at  søge asyl.

Tilstrømningen har i perioder overskygget alt andet på den politiske dagsorden, og på Christiansborg har et politisk flertal gennemført flere end 50 stramninger på udlændingeområdet.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) læser opgørelsen sådan, at Danmark i højere grad er ramt af folkevandring end flygtningekrise, idet hovedparten af asylansøgerne nu får afslag.

»Så er de migranter og ikke flygtninge. Fordi hvis man er flygtning i klassisk forstand, hvor man er forfulgt, vil man opfylde betingelserne for at få asyl,« siger Inger Støjberg.

I årets første fem måneder er godt 1.300 personer blevet tildelt opholdstilladelser ud af omkring 3.800 afgørelser. At antallet af afgjorte sager ligger over de 1.268 personer, som foreløbig har søgt om asyl i 2017, skyldes et efterslæb i sagsbehandlingen fra de forrige år.

Ministeren mener, at Danmark i kraft af en lang række stramninger har fået flygtningekrisen under kontrol. Til gengæld tyder intet på, at vandringen fra verdens mest fattige og usikre områder til det rige Europa vil aftage foreløbig.

Inger Støjberg påpeger, at ti pct. af Danmarks befolkning i løbet af godt 60 år udvandrede til USA med et tåget billede af, hvad der ventede dem på den anden side af Atlanterhavet.

»Nu ved folk helt ned på ydelsesniveau, hvad der venter i Europa, fordi alle har adgang til smartphones og nettet, hvor alle oplysninger flyder frit og gratis. Det er klart, at det sætter gang i en folkevandring. Og det oplever vi nu,« siger hun.

Udlændingestyrelsen understreger, at der ingen ændring er sket i asylpraksis, sagsbehandling eller andet.

DF: En anerkendelsesprocent på nul

Hos Dansk Folkeparti betegner udlændingeordfører Martin Henriksen udviklingen for »entydig smuk«.

»Det er godt, at anerkendelsesprocenten falder, ligesom det er godt, at der generelt kommer færre til Danmark og søger asyl. I det system, vi gerne ser indrettet, havde vi en anerkendelsesprocent på nul,« siger han.

En anden side af asylbilledet er ifølge Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, at mange kommer i klemme i den skarpe inddeling mellem at blive vurderet som enten flygtning eller migrant. Hvor f.eks. 38 pct. af de afghanske asylansøgere i 2015 fik asyl, er anerkendelsesprocenten for dem faldet til kun 17 i 2017.

»Mange afghanere får afslag, fordi dét, de siger, vurderes at være utroværdigt. Nogle er analfabeter, og mange er dårligt til at forklare, hvad der er sket i en konsistent rækkefølge,« siger Eva Singer og tilføjer:

»Alle oplysninger understøtter ellers, at Afghanistan er et verdens farligste lande. Og at anerkendelsesprocenten ikke er højere end 17, er mere et udtryk for den måde, som man fortolker flygtningekonventionen på.«

Asylchefen afviser også Ingen Støjbergs konklusion om, at de afviste asylansøgere er skvulp fra en folkevandring.

Dansk Flygtningehjælp møder oftest først asylansøgerne, når de har fået afslag. Og her forklarer f.eks. afghanere ifølge Eva Singer typisk, at de er flygtet fra konflikter med bevæbnede grupper som Taliban eller fra private konflikter, hvor myndighederne ikke kan beskytte dem. Det forekommer, at Dansk Flygtningehjælp møder asylansøgere med et åbenlyst økonomisk incitament, men det sker sjældent.

»Det kan godt være, at afghanerne siger, at de ikke kunne forsørge deres familie, og så stemples de som økonomiske migranter. Men hvis man spørger dem hvorfor, siger de for eksempel, at det var fordi deres hus blev bombet, eller de blev skudt på, når de gik ud af deres hus,« siger hun.

»Meget større chance for at få asyl i de lande, vi minder om, end de har i Danmark«

De Radikales integrations- og udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen peger på, at Tyrkiet-aftalen indtil videre har haft effekt, men hun advarer mod at afblæse flygtningekrisen.

»Der er ingen tvivl om, at der sker et ryk op igennem Afrika af mennesker, der ikke har krav på asyl og heller ikke får det. Men der er også tale om, at rigtig mange syrere sidder fast, ligesom der ikke er fred i Syrien eller fred i Irak,« siger hun.

For en række nationaliteter synes det samtidig sværere at få opholdstilladelse i Danmark end i andre europæiske lande. Eksempelvis har anerkendelsesprocenten for EU generelt ligget på 63 pct. for irakere i 2016, mens andelen hos de danske myndigheder lå på 12.

»Afghanere og irakere har en meget, meget større chance for at få asyl i de lande, vi minder om, end de har i Danmark,« siger Michala Clante Bendixen, formand for foreningen Refugees Welcome, der hjælper herboende asylansøgere og flygtninge:

»Det skyldes flere ting. Det er fra de lande, hvor man kan diskutere, hvorvidt der er et beskyttelsesbehov, og så kan man sætte barrieren højt ved at rette sig efter den ene baggrundsrapport om det pågældende land frem for den anden.«

Udlændingestyrelsen er første instans for asylansøgeres sagsbehandling, mens de afviste har endnu en mulighed i Flygtningenævnet. Nævnet omgør omkring 20 pct. af Udlændingestyrelsens afgørelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.