Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommunalvalg

Ved sidste valg kom en lang række blå borgmestre til magten - men skatten har stået stille

I 22 kommuner overdrog en rød borgmester efter sidste kommunalvalg sin post til en borgerlig politiker. Men skatten har i de fleste af kommunerne holdt sig i ro, og kommuneskatten er faktisk steget i flere kommuner, end den er faldet.

I en række kommuner overgik borgmesterposten efter kommunalvalget i 2013 fra en socialdemokrat eller en SF'er til en politiker fra Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Kun et fåtal af de nye borgmestre har sænket skatten i kommunen. Her ses Venstres formand, den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, under kommunalvalgkampen i 2013.
I en række kommuner overgik borgmesterposten efter kommunalvalget i 2013 fra en socialdemokrat eller en SF'er til en politiker fra Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Kun et fåtal af de nye borgmestre har sænket skatten i kommunen. Her ses Venstres formand, den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, under kommunalvalgkampen i 2013.

Det skal være billigere at være dansker, siger de om skattepolitikken i Venstre, og det er politisk børnelærdom, at man også i Det Konservative Folkeparti holder af lavere trækprocenter. Men det betyder ikke nødvendigvis, at skatten reduceres, hvis en kommune overgår til en borgerlig borgmester.

I de kommuner, hvor borgmesterfarven ved kommunalvalget i 2013 skiftede fra rød til blå, har skatten i de fleste tilfælde holdt sig i ro. Finansminister Kristian Jensen (V) har ellers tidligere på året opfordret kommuner med store opsparinger til at sænke kommuneskatten, men blandt de ny-blå kommuner er kommuneskatten i den seneste valgperiode faktisk hævet flere steder, end den er faldet.

Det viser beregninger, som Berlingske har foretaget på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ved det seneste kommunalvalg blev borgmesterkæden i 22 kommuner overdraget fra en socialdemokrat eller SF’er til en Venstremand eller konservativ. Men i dag er grundskylden kun i tre af de 22 kommuner lavere, end da de borgerlige borgmestre tog over i 2014. Og kun i to kommuner er kommuneskatten til næste år lavere end dengang.

Til gengæld har man i fire af kommunerne hævet kommuneskatten og i en enkelt kommune hævet grundskyldspromillen. I 14 ud af de 22 kommuner har man hverken ændret ved kommuneskatten eller grundskylden. Heriblandt de tre kommuner, der efter kommunalvalget fik en konservativ borgmester i stedet for en socialdemokrat.

Ifølge kommunalforsker og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole »bliver man fælt skuffet«, hvis man forventer lavere skatter, så snart borgmesterkæden får et blåt anstrøg. Det gælder omvendt også, hvis man forventer mere velfærd med en rød borgmester, siger han.

En opgørelse fra Ritzau viste fredag, at syv socialdemokratisk ledede kommuner har givet skattelettelser i den seneste valgperiode, selvom socialdemokratiske landspolitikere ynder at tale om modsætningen mellem skattelettelser og velfærd.

»Vi har et kommunalt skattestop, som er lavet på den lidt finurlige måde, at hvis én kommune sætter skatten ned, må en anden kommune sætte den op,« siger Roger Buch: »Nu har der på grund af krisen ikke været ret mange kommuner, der har sat skatten ned, og derfor har der heller ikke været ret mange muligheder for de kommuner, der kunne have lyst til at sætte skatten op.«

Skattestigning var pris for bred aftale

Ifølge Roger Buch handler kommunal beskatning i højere grad om geografi, økonomi og befolkningssammensætning end om flertalskonstellationer og borgmesterkæder. Han hæfter sig ved, at Danmark i de første år efter kommunalvalget i 2013 stadig var mærket af den økonomiske krise, og »hvis man i forvejen kæmper for at få det til at hænge sammen og er nødt til at lave besparelser, er det sin sag at lave endnu større besparelser for at lave en skattesænkning,« siger han.

I Struer Kommune, hvor Venstres Mads Jakobsen i 2014 overtog borgmesterposten fra Socialdemokratiet, er kommuneskatten i dag 0,4 procentpoint højere end dengang.

»Det er ikke det, jeg fremhæver som et af mine stolteste resultater. Til gengæld er jeg rigtig stolt af, at vi har haft et bredt samarbejde hele vejen igennem byrådsperioden,« siger Mads Jakobsen, der forklarer, at hans parti i 2015 efter »lange og vanskelige diskussioner« gik med til et socialdemokratisk krav om at hæve skatten på grund af kommunens »vanskelige økonomiske udsigter«.

»Det var simpelthen et led i at få en bred aftale og stabilitet omkring den økonomiske udvikling i Struer,« siger Mads Jakobsen.

Er det ikke naturligt, hvis borgerne har en forventning om, at de med en borgerlig borgmester får en lavere kommuneskat?

»Jeg tror, det er naturligt, at borgerne forventer, at vi arbejder på at strække det råderum, vi har, så meget som muligt og som en del af det kigge på, om skatteprocenten skal sættes ned,« siger Struer-borgmesteren, der ikke har pillet ved grundskylden.

Grundskylden faldt - kommuneskatten steg

Det har man derimod gjort i Aabenraa Kommune, hvor grundskyldspromillen siden 2014 er sænket med 3,1 promillepoint. Til gengæld er kommuneskatten hævet med 0,2 procentpoint. I en kandidattest erklærede borgmester Thomas Andresen (V) sig ellers i 2013 »delvist enig« i at ville sænke kommuneskatten. At den nu er hævet, skyldes ifølge borgmesteren, at han i valgkampen lovede at sænke grundskylden med det, Socialdemokratiet i perioden forinden havde hævet den med.

»På grund af nogle teknikaliteter kunne vi ikke tilbagerulle grundskylden totalt, sådan at det krone for krone stemte. Derfor tilbagerullede vi grundskylden med et større beløb, men blev nødt til at lægge en meget, meget lille skattestigning ind,« siger Thomas Andresen.

»Helt grundlæggende er jeg imod skattestigninger, men det var udelukkende for at få tallene til at passe, fordi det samlet set skulle være en byrdesænkning på 22 millioner samlet set for mine borgere,« tilføjer han.

Så er det vel også sådan, at byrden bliver mindsket for dem, der har råd til at bo i en ejerbolig, men for de mindrebemidlede, der måske bor til leje, er der sket en byrdestigning?

»Det har du overordnet set ret i,« siger Thomas Andresen, men tilføjer, at stigningen i kommuneskatten bliver båret af »ekstremt mange skuldre«.

Isoleret set svarer det til, at Aabenraas skatteydere i gennemsnit skal betale cirka 300 kroner mere i kommuneskat om året. Til gengæld er kommunens samlede beskatningsniveau, der omfatter både kommuneskat, grundskyld og ejendomsværdiskat, faldet i valgperioden.

Også i Syddjurs Kommune, hvor Claus Wistoft (V) i 2014 overtog borgmesterposten efter SFs Kirstine Bille, er kommuneskatten steget med 0,2 procentpoint.

»Det har jeg da ikke noget problem med at se tilbage på, i og med at det ikke er en beslutning, jeg har taget,« siger Claus Wistoft.

Skattestigningen blev vedtaget af et flertal uden om borgmesterens parti.

»En borgmesters rolle er jo at udføre de beslutninger, som byrådet tager. Så det giver mig ikke moralske, urolige nætter, at nogen har besluttet at hæve skatten dengang. Det ville det have gjort, hvis jeg selv havde været med til det,« siger Claus Wistoft.

Kan du forstå, hvis nogen måtte føle sig skuffede?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg tror, at alle har forståelse for, at skal man gennemføre ting, skal det have et flertal.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.