Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgkreds har stadig tillid til Elbæk

Kulturminister Uffe Elbæks valgkreds i København har fortsat tillid til ham trods anklagerne mod ham i nepotisme-sagen.

Valgkredsen svigter ikke kulturminister Uffe Elbæk (R), selvom kritikken hagler ned over ham i forbindelse med anklagerne om favorisering af gøglerskolen Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor Elbæks mand er ansat.

Det fastslår Vivian Heinola, der er formand for Københavns Storkreds, hvor kulturministeren er opstillet, over for Radio24syv.

- Det er en dum sag for Uffe Elbæk, men vi har stadig fuldt ud tillid til ham, siger hun til Radio24syv.

Udmeldingen kommer efter det fire timer lange samråd tirsdag eftermiddag og aften i Folketingets Kulturudvalg, hvor Uffe Elbæk blev udsat for hårde beskyldninger om at have ført Folketinget bag lyset. Der kom det nemlig frem, at kulturministerens embedsmænd havde advaret ham mod at afholde flere arrangementer på AFUK, selvom Elbæk tidligere har sagt det fuldkommen modsatte.

Det har fået flere politikere til at beskylde ham for at ændre forklaring, men det er slet ikke tilfældet, mener Vivian Heinola.

- Jeg bemærker mig, at Uffe Elbæk velvilligt stillede op til samrådet, og at han svarede relevant på spørgsmålene. Det handler ikke om, at han har skiftet forklaring. Det handler om, at han har svaret på to forskellige spørgsmål, lyder det.

Flere politiske kommentatorer og formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen, vurderer, at der muligvis kommer til at være en tom ministertaburet på det radikale ministerhold snart, men det vil Vivian Heinola ikke forholde sig til.

- Hvis vi vil have mennesker som ministre, må vi også forvente, at de kan foretage fejlvurderinger, siger hun.

Kulturudvalget besluttede enstemmigt efter samrådet at bede Statsrevisorerne om at indbringe sagen for Rigsrevisionen, som skal undersøge, om Elbæk har favoriseret AFUK. Statsrevisorerne beslutter på et møde den 12. december, om sagen skal tages videre, men Peder Larsen bekræfter over for Berlingske Nyhedsbureau, at sagen nu har vokset sig så stor, at den uden tvivl kommer videre til Rigsrevisionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.