Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valget skal vindes med dine data

En række politiske partier køber tusindvis af oplysninger om danskernes holdninger, uddannelsesniveau og indkomst for at gøre den kommende valgkamp så effektiv som muligt.

Valgplakater på Dronning Louises Bro i København. I fremtiden vil persondata, der støvsuges fra registre og fra nettet, være en vigtig del af kampen for at overbevise vælgerne om partiernes og kandidaternes fortræffeligheder. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen
Valgplakater på Dronning Louises Bro i København. I fremtiden vil persondata, der støvsuges fra registre og fra nettet, være en vigtig del af kampen for at overbevise vælgerne om partiernes og kandidaternes fortræffeligheder. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

»Kære håndværksmester,« lyder indledningen på et brev, som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), sendte ud til en række danske håndværksmestre i januar i år. I brevet forklarer formanden, at partiet ønsker at genindføre »boligjobordningen«, der giver fradrag til personer, som får udført håndværks­arbejde i hjemmet:

»Det er et politisk løfte, som har betydning for din virksomhed. Og derfor vil jeg gerne dele mine overvejelser i forhold til det, jeg har sagt, med dig,« forsætter brevet, der er underskrevet med Lars Løkke Rasmussens håndskrift.

Det er langtfra første gang, at potentielle vælgere vil opleve en målrettet kampagne frem mod og under den forestående valgkamp, der endnu en gang forventes at blive den dyreste nogensinde. For flere politiske partier køber oplysninger om alt fra vælgernes bopæl og uddannelsesniveau til politiske holdninger og medievaner. Alt sammen for at øge chancerne for at ramme de vælgere, der er mest tilbøjelige til at tage imod partiets budskaber og i sidste ende at sætte et kryds på stemmesedlen.

Partierne har i stigende grad fået øjnene op for mulighederne i de store mængder data, forklarer Søren H. Dinesen, chef­dataminer ved virksomheden NN Markedsdata, der har flere kunder blandt partierne på Christiansborg.

»Vi laver nogle systemer, som kan sandsynliggøre, hvilke politiske holdninger visse grupper af personer har. Hvis et parti eksempelvis vil have 60 pct. chance for, at vælgerne, de ønsker at ramme med et budskab, synes godt om økologi, så kan vi finde ud af, hvilke husstande der typisk vil matche på det. Efterfølgende kan partierne sende materialet ud til vælgerne. Folk synes, at vi går utrolig tæt på med de her oplsyninger,« siger Søren H. Dinesen.

Data til kandidaterne

Virksomheder som NN Markedsdata og Geomatic køber tusindvis af oplysninger hos Danmarks Statistik og andre offentlige kilder. Når de parrer oplysningerne med data fra Gallup-undersøgelser, kan de lave specifikke profiler på klynger af danske husstande, der f.eks. kan fortælle partierne, hvad personerne i denne type husstand typisk vil stemme på, interesse sig for og tjene.

»Partierne er stille og roligt blevet bedre til at bruge data i deres valgkampagne, fordi de har fundet ud af, at det virker. Det bliver mere udbredt i denne valgkamp,« siger Lars Groth, partner i Geomatic, der sælger data til politiske partier.

Ifølge Lars Groth vil det ved hjælp af parring af de forskellige data også være muligt at finde ud af, hvor ofte personerne i den enkelte husstand – statistisk set – går til lægen med henblik på en politisk kampagne. Virksomhederne og partierne kan dog ikke uddrage oplysninger om enkeltpersoner, da personfølsomme oplysninger er sløret i de store datasæt.

Partier som Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokraterne vil bruge data som et led i valgkampagnen. Venstre stiller de såkaldte geodemografiske kort og de tilhørende data til rådighed for partiets kandidater, så de kan målrette kampagner, gade­aktioner og breve til vælgerne.

»Vi bruger muligheden til at målrette vores kampagner lokalt, så der laves husstands­omdeling og gadeaktioner de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at få personerne til at stemme på Venstre,« siger partiets partisekretær, Claus Richter.

»Jeg tror, det gælder for alle politiske partier, at man overvejer sine budskaber og gør dem så målrettede som muligt. Da vi ville genindføre boligjobordningen, sendte vi breve ud til en række håndværks­virksomheder. Den slags muligheder kan man godt forestille sig, at vi vil benytte i valgkampen,« siger Claus Richter.

Hvor danskerne er

Da stemmerne fra Folketingsvalget 2011 var talt op, var det omkring 8.000 stemmer, der afgjorde valget. Der findes ingen dokumenterede effekter af brugen af big data, men NN Markedsdata siger, at brugen vil gøre en kampagne et sted mellem 15 og 40 pct. effektivere.

Liberal Alliance benytter sig også af de store datasæt om potentielle vælgere og benytter sig desuden af data fra Facebook, der ligeledes kan hjælpe med at målrette kampagnerne. Det handler kort og godt om at minimere risikoen for at henvende sig til personer, som aldrig vil kunne finde på at sætte sit kryds ved det liberale parti, forklarer Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance.

»Det er klart, at emner som registreringsafgift er meget relevant for nogle grupper og ikke er for andre. Det indgår selvfølgelig i vores overvejelser, når vi skal omdele materiale. Men vi kommer aldrig til at opbygge vores politik efter, hvad bestemte typer folk gerne vil høre. Der er en stor forskel,« siger Sune Aagaard.

Dansk Folkeparti vil derimod ikke benytte sig af data om danskerne, forklarer gruppeformand Peter Skaarup:

»Man tror, at man på kort sigt kan gafle en masse vælgere, men jeg mener ikke, at partierne behøver at køre den slags markedsførings­kampagner. Man kan ikke sammenligne en valgkamp med f.eks. markeds­føring af vaskepulver. Og jeg synes ikke, at vi skal skele til, hvem der spiser roulade eller bor i betonbygninger. Vi skal lytte til, hvad danskerne egentlig har at sige, og vi mener, at vi har en forpligtelse til at komme ud, hvor danskerne er,« siger Peter Skaarup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.