Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vælgerne ser højredrejning i rød blok

Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og især de Radikale er alle blevet mere højreorienterede, viser en vælgerundersøgelse.

Balancen i dansk politik hælder mere og mere mod højre, og særligt de Radikale har taget en tur henover midten.

Det mener de danske vælgere ifølge en undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet gennem flere årtier samt en tilsvarende undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelserne viser, at Enhedslisten og regeringspartierne SF, Socialdemokraterne og de Radikale aldrig har ligget længere til højre i vælgernes bevidsthed.

De adspurgte vælgere er blevet bedt om at placere de fire partier på en skal fra 0 til 10, hvor 0 er længst til venstre og 10 længst til højre.

Radikale opnår en gennemsnitsscore på 5,38 mod de 4,36, som partiet lå på i Aarhus Universitets undersøgelse fra 2007.

Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet forklarer den tendens således:

- Før de trådte ind i regeringen, var Radikale slået ind på en markant, højreorienteret kurs og allieret sig med højrefløjen om reformer af dagpenge og efterløn. Den linje har de jo fortsat i regeringen, og debatten lige siden regeringsdannelsen er jo gået på, at de bestemmer det hele og trækker den økonomiske kurs til højre, siger han til Ugebrevet A4.

Hos de Radikale har man det fint med den nye placering i vælgernes bevidsthed.

- Midten er tilbage i dansk politik, og der befinder vi os rigtig godt, siger gruppeformand Sofie Carsten Nielsen (R) til Ugebrevet A4.

SF er ligeledes ved at foretage en solid højredrejning, lyder vælgernes konklusion i undersøgelsen. Partiet scorer et gennemsnit på 3,23 mod 2,66 i 2007.

Socialdemokraterne opnår et gennemsnit på 4,31 mod 4,09 i 2007, mens Enhedslisten noteres for et snit på 1,65. Tilbage i 1994 var tallet 0,9.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.