Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vælgerne fastholder nej tak til reformer

Syv ud af ti svarer nej til, at dansk økonomi skal forbedres ved at hæve pensionsalderen eller skære i SU'en.

Se mere
Regeringensseminar på Tøystrup Gods i Ringe på Fyn lørdag d. 28 januar 2017. Her afholder statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Søren Pape Poulsen, og udenrigsminister Anders Samuelsen pressemøde,
Regeringensseminar på Tøystrup Gods i Ringe på Fyn lørdag d. 28 januar 2017. Her afholder statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Søren Pape Poulsen, og udenrigsminister Anders Samuelsen pressemøde,

København. Nej, nej og atter nej.

Et stort flertal af danskerne afviser vedholdende, at der er brug for de reformer, som trekløver-regeringen har en ambition om at gennemføre.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Vælgernes reaktion fremgår af en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Her svarer syv ud af ti nej til, at råderummet i dansk økonomi skal forbedres ved at hæve pensionsalderen eller skære i SU'en.

Samme spørgsmål blev stillet i august og december, og også her var der massive flertal, der sagde nej.

Folkestemningen har med andre ord ikke flyttet sig, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og trekløver-partierne længe har forsøgt at overbevise befolkningen om, at der er behov for reformer.

Responsen fra vælgerkorpset viser, at "det bliver op ad bakke for regeringen at få reformer igennem", konstaterer professor ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen, der forsker i den folkelige opbakning til velfærdsstaten og reformer.

- Det kræver stærke og kriseagtige argumenter at overvinde modstanden mod velfærdsreformer. Det kunne politikerne i perioden efter finanskrisen, og det kunne de også i andre perioder, hvis de opbyggede en stærk historie om behovet for det.

- Men det kræver en stærk indsats, og det har regeringen ikke kunnet levere, siger Christoffer Green-Pedersen til Jyllands-Posten.

Om den folkelige reformmodstand, siger statsministeren til avisen:

- Det rokker ikke ved den forpligtelse, vi har som politikere: At tage et ansvar for at tage de beslutninger, der gør, at Danmark også på sigt hænger sammen.

Regeringen var lørdag samlet til seminar på Tøystrup Gods ved Ryslinge på Fyn. Her talte statsministeren også om at justere pensionsalderen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.