Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V vil have Europol-aftale i år - eller spørge vælgerne igen

Både DF og S kritiserer V for at åbne for ny folkeafstemning, mens regeringen nøler med EU-forhandlinger.

Danmark må forlade det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, til maj næste år, hvis ikke det inden da er lykkedes at lave en parallelaftale om dansk deltagelse. Nu sætter regeringspartiet julen i år som frist for, hvornår aftalen skal være på plads. Ellers må der holdes en ny folkeafstemning. Ilvy Njiokiktjien
Danmark må forlade det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, til maj næste år, hvis ikke det inden da er lykkedes at lave en parallelaftale om dansk deltagelse. Nu sætter regeringspartiet julen i år som frist for, hvornår aftalen skal være på plads. Ellers må der holdes en ny folkeafstemning. Ilvy Njiokiktjien

Regeringspartiet Venstre sætter nu en frist for, hvornår Danmark skal have indgået den parallelaftale om Europol, som skal sikre fortsat dansk deltagelse i EU's politisamarbejde.

Hvis ikke der er en aftale på plads med EU til jul, må det ifølge Venstre medføre en ny folkeafstemning, skriver Politiken.

- Vi kan ikke bare blive ved med at vente. For så står vi udenfor, og det går ikke set med vores øjne, siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, til avisen.

Danmark står på grund af forbeholdet for EU's retssamarbejde til at måtte forlade Europol til maj næste år, når den nye forordning på området træder i kraft.

Blandt andre EU-præsident Donald Tusk har sagt, at det kan vise sig »umuligt« at få en parallelaftale, og flere har påpeget, at kaosset omkring briternes medlemskab ikke hjælper.

I regeringen understreger man, at det er en melding fra Venstre - ikke en minister.

Alligevel får det Dansk Folkeparti til at fare i flint.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) kalder det »dybt utilfredsstillende«, at Venstre uvarslet annoncerer en ny afstemning. Han mener, at man i stedet bør sætte alle kræfter ind på at sikre en parallelaftale.

- Det er helt utidigt at begynde at snakke om det nu, siger Kenneth Kristensen Berth til Politiken. Han frygter en »selvopfyldende profeti«, hvor regeringen ikke kæmper for en parallelaftale.

Socialdemokraterne kritiserer nu også regeringen for nøl og sætter ligeledes spørgsmålstegn ved en ny folkeafstemning.

- Det er klart, at det kan blive et scenarie. Men før vi kan tage stilling til en ny folkeafstemning, er vi nødt til at se, at regeringen rent faktisk gør alt, hvad den kan, for overhovedet at arbejde for, at vi kan få en parallelaftale.

- Vi synes i forvejen, at den gik alt for sent i gang med at få sendt ansøgningerne af sted, siger socialdemokraten Peter Hummelgaard til Politiken.

Regeringen har hele tiden fastholdt, at den gør, hvad den kan, for at sikre en parallelaftale.

Det sker blandt andet med henvisning til, at det ikke gav mening at indsende en formel ansøgning om en parallelaftale om Europol, før den nye forordning var færdigbehandlet i Europaparlamentet, hvilket først skete 11. maj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.