Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V stiller krav til palæstinenserne

Hvis Danmark skal støtte palæstinenserne i FN, skal de palæstinensiske myndigheder tage herboende landsmænd tilbage.

Søren Pind og Venstre stiller krav til palæstinenserne.
Søren Pind og Venstre stiller krav til palæstinenserne.

Venstre stiller nu et kontant krav, hvis partiet skal støtte regeringen i den storpolitiske strid om opgradering af det palæstinensiske selvstyres status i FN. Til gengæld for dansk opbakning under afstemningen i FNs generalforsamling om et par uger skal de palæstinensiske myndigheder være rede til at repatriere palæstinensere, der opholder sig i Danmark.

»Vi mener, der burde være en forhandling med dem om, hvor vidt de så også til gengæld er beredte til at påtage sig forpligtelser til at modtage deres statsløse borgere og kriminelle, som vi ikke kan hjemsende, fordi vi ikke har en aftale om dem,« siger Venstres udenrigsordfører Søren Pind.

Han fastslår, at et palæstinensisk tilsagn er et minimumskrav for Venstre: »Det er et forslag til regeringen, som vi gerne vil have en reaktion på. Så må vi se, hvad de siger og justere vores reaktion derefter. Det burde jo være en nem sag.«

Ifølge palæstinensernes ambassadør i Danmark, Amr Horani, er det for tidligt at tale om, hvad der skal ske med de statsløse.

»De er flygtninge, og flygtningespørgsmålet vil være et emne, vi vil forhandle med israelerne om, som noget af det sidste, inden vi får en selvstændig stat, og så vil det omfatte alle de palæstinensiske flygtninge, der findes rundt om i verden,« siger han.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil ikke kommentere Venstres udspil, men Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, afviser at koble de statsløse sammen med spørgsmålet om FN-status: »Der er ingen tvivl om, at kriminelle asylansøgere, der har fået udvisningsdomme, og afviste flygtninge skal sendes hjem. Men her har vi at gøre med et folk, der får ny status i FN. Det er ikke et land, man kan lave en aftale med.«

En opgradering af Palæstinas status fra »observatør« til det mere indflydelsesrige »ikke-medlem observatør« vil være et skridt nærmere selvstændighed. USA lægger hårdt pres på Danmark og andre EU-lande for at få dem til at stemme imod.

I går fortsatte Israel og palæstinensere i Gaza med at beskyde hinanden. En langtrækkende granat slog ned tæt ved Jerusalem, og muligheden for en israelsk invasion af Gaza menes at være øget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.