Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V: S-kampagne er en tyndbenet kop te

Helle Thorning-Schmidts meldinger i Socialdemokratiets nye kampagne klinger hult, kritiserer V-ordfører Jakob Engel-Schmidt.

»Jeg kan ikke få alle problemer til at forsvinde, men du kan være sikker på, at jeg vil passe på det Danmark, du kender.«

Sådan garanterer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i en ny kampagne, som Socialdemokratiet lancerede fredag aften.

Men ifølge innovations- og iværksætterordføreren i Venstre, Jakob Engel-Schmidt (V), bygger kampagnen på et falsk politisk narrativ.

»Statsministeren siger, at hun ikke fortryder sine valg - heller ikke de upopulære. Hun hverken undskylder eller gør op med de store løftebrud, som regeringen tiltrådte på,« kritiserer ordføreren.

I kampagnen, som udover trykte avisannoncer i en række af lørdagens aviser også tæller en Youtube-video med statsministeren, forsikrer Thorning-Schmidt blandt andet, at hun aldrig kommer til at vælge de lette løsninger eller eksperimentere med velfærden. Særligt sidstnævnte udmelding stiller Venstre-ordføreren sig uforstående over for.

»Det klinger altså en anelse hult i og med, at kommunerne har oplevet minusvækst, og væksten i det offentlige har været meget lav i de seneste år,« siger han og fortsætter:

»Jeg bryder mig ikke om den måde, man hentyder til andre partiers politik. Det har aldrig været Venstres politik at eksperimentere med velfærden. Tværtimod er det det økonomiske grundlag, som vi lagde grundstenen til før valget, som Thornings regerings økonomiske princip bygger videre på.«

Ordføreren tror dog, at kampagnen vil føre til en god politisk debat om, hvad Folketinget skal bruge sin tid på frem mod det kommende valg, hvilket, han mener, er nødvendigt:

»Jeg er ret sikker på, at vælgerne er mere interesserede i at høre lidt om, hvad det er, man vil bruge magten til - både før og efter valget - end sådan en tyndbenet kop kampagne-te, hvor det er svært at finde ud af, hvad formålet er.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.