Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-regionsformand støtter farvel til produktivitetskrav

I Region Sjælland har et flertal i Regionsrådet på andet år sløjfet produktivitetskravet på dets sygehuse.

Se mere
I Region Sjælland har et flertal i Regionsrådet på andet år sløjfet produktivitetskravet på dets sygehuse.
I Region Sjælland har et flertal i Regionsrådet på andet år sløjfet produktivitetskravet på dets sygehuse.

Venstres regionsformand i Region, Sjælland Jens Stenbæk, bakker op om Socialdemokratiet, der er parat til at sløjfe produktivitetskravet på to procent til landets sygehuse næste år.

Dermed går han i rette med partilinjen for sit eget parti på Christiansborg, fortæller DR P4 Sjælland.

Mandag aften sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at partiet nu vil arbejde for at afskaffe kravet.

I Region Sjælland har et flertal i Regionsrådet på andet år sløjfet produktivitetskravet på dets sygehuse.

Det kan efterlade en ekstraregning i budgettet, som skatteborgerne i sidste ende skal finansiere. Men det tager Jens Stenbæk med.

»Det er den risiko, vi løber ved at droppe produktivitetskravet, og det er vi bevidste om.«

»Hvis man vil gøre noget nu fra Folketingets side, så kan man sikre, at vi får finansiering til at drive sygehusene, også selv om der kommer en ekstraregning,« siger Jens Stenbæk til P4 Sjælland.

Han mener ikke, at Dansk Folkepartis begrundelse for at afvise forslaget om at fjerne produktivitetskravet i 2018 holder.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, påpeger, at der er indgået aftale om regionernes økonomi for 2018, hvor produktivitetskravet består.

Men det giver Jens Stenbæk ikke meget for.

»Hvis regionerne selv vælger at droppe produktivitetskravet, kan Folketinget godt afbøde de uheldige konsekvenser, det kan have for finansieringen af Sundhedsvæsnet ved at justere på økonomiaftalen med regionerne,« siger han.

I stedet for at styre regionens sygehuse efter kravet, har Region Sjælland valgt at styre efter de otte nationale mål, som regeringen selv har sat op til landets sygehuse.

Det handler blandt andet om alt fra sammenhængende patientforløb til hurtig udredning og forbedret patientsikkerhed.

Jens Stenbæk mener, at produktivitetskravet har overlevet sig selv.

»Det er 12 år i træk, vi har fået det her krav, og der er en grænse for, hvor længe man kan bruge det samme styringsredskab,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.