Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-profil trækker i land om Europol mens eksperter giver ham ret

Venstres Jan E. Jørgensen erkender dårlig timing. Folkeafstemning er ikke aktuelt, siger han.

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, erkender, at hans udtalelser til Politiken om, at danskerne måske står over for endnu en folkeafstemning om retsforbeholdet, er dårligt timet.

- Det er jo ikke noget, der er aktuelt. Jeg er i virkeligheden lidt ærgerlig over, at den historie er kommet i avisen. Det risikerer at fjerne fokus fra det, der er regeringens fokus, nemlig at få en parallelaftale, siger han.

- Det arbejder regeringen på benhårdt, og vi tillader os at være fortrøstningsfulde, selv om vi ikke kan garantere, at det lykkes.

Jan E. Jørgensen er i torsdagens udgave af Politiken citeret for, at hvis der ikke er landet en parallelaftale om Europol, bliver det nødvendigt at holde endnu en dansk folkeafstemning om retsforbeholdet.

Den vurdering er de eksperter, Ritzau har talt med, ellers helt enige med ham i. Alligevel ærgrer ordføreren sig over artiklen.

- At have fokus på en folkeafstemning nu, forplumrer debatten lidt. Vi vil 100 gange hellere have en parallelaftale end en folkeafstemning. Dels har vi andre ting at bruge kræfterne på, dels risikerer vi, at danskerne stemmer nej en gang til, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.