Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V: Politi har overblik trods ubevogtede grænseovergange

Selv om flere grænseovergange står tomme, har Venstres udlændingeordfører tillid til, at politiet har overblik.

Det giver god mening, at nogle grænseovergange er ubevogtede, som flere medier har beskrevet, selv om regeringen mandag har indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.

Det siger udlændingeordfører Marcus Knuth (V) i kølvandet på kritik fra Dansk Folkeparti, der kræver, at kontrollen bliver "skærpet markant", så der er sikkerhed for, at menneskesmuglere bliver stoppet.

Men det afviser Marcus Knuth, som mener, at stikprøvekontroller giver et tilpas retvisende overblik, der skal sikre "ro og orden".

- Grænsekontrollen er en stikprøvekontrol, dermed er det ikke alle køretøjer, der kontrolleres, og der er ikke bemanding ved alle poster hele tiden.

- Det er en politifaglig vurdering, hvor de kan gøre mest nytte med det personale, de har til formålet. Det gør politiet på fin vis, for det overordnede formål er at skabe ro og orden i Danmark, siger Marcus Knuth.

Ifølge TV2 stod fire større grænseovergange mandag aften ubevogtede, mens Politiken beskriver, at man ikke fandt bevogtning ved fem ud af syv grænseovergange ud af de i alt 13, der er ved grænsen til Tyskland.

Der er afsat 200 politifolk til grænsekontrollen, som i første omgang varer i 10 dage, hvilket derefter kan forlænges med 20 dage og derefter yderligere.

I første omgang skal grænsekontrollen bestå af stikprøver ved den dansk-tyske grænse, gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag klart.

Det er dog ikke nok til at tilfredsstille Dansk Folkeparti, som mener, at det ikke modsvarer, det behov der er. Det skal skærpes markant, lyder det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.