Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-ordfører: Vi kan forbyde sejlads med vandscootere

Vi kan efter reglerne forbyde vandscootere i offentlige havne, mener Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

Se mere
Der er lagt blomster og tændt lys på Islands Brygge ved Langebro mandag 8. Maj 2017 efter en dødsulykke nær Langebro i København kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere . (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Der er lagt blomster og tændt lys på Islands Brygge ved Langebro mandag 8. Maj 2017 efter en dødsulykke nær Langebro i København kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere . (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Det er ikke nødvendigt at forbyde vandscootere i offentlige havne og nær badestrande, som Dansk Folkeparti foreslår.

Det er nemlig allerede forbudt at sejle så tæt på kysten, siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

»Så vidt jeg kan se, så er det allerede forbudt i dag, dét, der skete i Københavns havn (ved weekendens dødsulykke, red.). Man skal sørge for, at disse forbud bliver overholdt,« siger Jan E. Jørgensen.

»Det giver ikke meget mening at forbyde noget, der allerede er forbudt.«

Dødsulykken kunne ifølge DF være undgået, hvis ikke EU-Domstolen i 2010 havde pålagt Danmark at tillade vandscootere.

»Det er problematisk, at man bruger regler for det indre marked til at bestemme, i hvilket omfang vandscootere skal være tilgængelige i Danmark,« siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til TV2.

Han henviser til EU-Domstolens dom fra 2009 i en svensk sag om vandscootere. Efter EU-dommen fastslog Højesteret i 2010, at det var imod EU's regler at forbyde vandscootere. Så blev reglerne ændret i 2012.

Men ifølge Jan E. Jørgensen er det muligt at regulere brugen af vandscootere.

»Vi kan forbyde vandscootere at sejle inde i havne og tæt på strande,« siger Jan E. Jørgensen.

»Problemet er, at man sejler ind i andre. Det er vel ikke det store problem, hvis folk sejler ude på åbent hav.«

Sejlads med vandscootere er forbudt tættere end 300 meter fra kysten. Desuden er det totalt forbudt at sejle i naturbeskyttelsesområder, vildtreservater og fredede områder.

To amerikanske kvinder mistede i weekenden livet i Københavns havn. De blev ramt af en vandscooter i høj fart, mens de sejlede i en udlejningsbåd.

En 24-årig fører af en vandscooter er sigtet for dobbelt uagtsomt manddrab, for hensynsløst at have udsat andre for livsfare og for at have undladt at hjælpe personer i nød.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.