Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-ordfører: Straf skræmmer syrienskrigere mod at rejse

Syrienskrigere vil ikke rejse med udsigt til seks års fængsel, mener Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth.

København: Seks års fængsel for at rejse til Syrien virker præventivt. Sådan en straf afskrækker syriensfarere, så de vil tænke sig om en ekstra gang, før de rejser til Islamisk Stats' (IS) områder i Syrien og Irak.

Det vurderer Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth efter kritik af, at lovforslaget fra justitsminister Søren Pind (V) ikke afskrækker hårdnakkede islamister. Pind støttes af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet

- Udsigten til seks års fængsel vil være meget, meget præventivt. For ikke at tale om værdien af, at de der kommer tilbage, ikke går rundt som en tikkende terrorbombe, men sidder i fængsel, hvor vi ved, hvor vi har dem, siger Marcus Knuth.

Han kender problematikken med syrienkrigerne fra sin tid som diplomat. I 2014-15 var han Udenrigsministeriets seniorrådgiver for den danske Syrien-indsats i Tyrkiet og Mellemøsten.

-I mit tidligere arbejde som diplomat oplevede jeg, at tidligere danske IS-krigere regelmæssigt tilbageholdes af tyrkiske grænsemyndigheder. Folk, der melder sig til IS, skal ofte brænde deres pas. De tilbageholdes på grænsen til Syrien, siger Marcus Knuth.

- Så skal danske myndigheder udstede pas til dem. Så ved man jo klokkeklart, at her sidder en mand, som er tilbageholdt, fordi han ikke har noget dansk pas, og han kommer fra Syrien.

Straffelovrådet mener ikke, at et indrejseforbud stopper unge danskere, der tiltrækkes af terrororganisationer.

- Dette skyldes (...), at der vil være personer, der føler så stærkt for den sag, de ønsker at kæmpe for, at de ikke vil blive afskrækket af risikoen for selv en langvarig fængselsstraf, skriver rådet.

Marcus Knuth er uenig.

- Hvis de vidste, at de stod til seks års fængsel, så havde de nok tænkt sig om to gange, før de tog af sted, siger Marcus Knuth.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.