Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V om rejsekortet: »Der er jo et eller andet galt med systemet«

816.000 rejsekortsbrugere har i år fået en bøde, fordi de har glemt at tjekke ud med rejsekortet. Der er brug for en massiv informationsindsats, mener Venstre.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

De er udstyret med et kraftigt blåt lys og står ved alle bussernes udgange og på togperroner i hele landet. Alligevel synes mange at glemme at holde det lille rejsekort op foran automaterne, når de forlader bus eller tog.

Glemmer man, koster det bøder, advarsler og kan i sidste ende føre til spærring af kortet. 816.000 bøder er det blevet til i år, og ifølge transportordfører i Venstre, Kristian Pihl Lorentzen (V), tyder det på et system, som langt fra er implementeret endnu.

»Der er jo et eller andet galt med systemet eller informationen omkring systemet, når så mange uforvarende får bøder. Og jeg er overbevist om, at rigtig mange af de her bøder ikke skyldes, at folk har til hensigt at snyde, men det er noget, man kommer til,« siger han.

Han mener, at det fåtal, som bevidst ikke tjekker ud og dermed misbruger rejsekortet, ødelægger det for resten, som glemmer at tjekke ud.

»Der er noget, der tyder på, at man retter bager for smed, og det vil vi gerne et spadestik dybere omkring. Hvad lægger der bag alt det her? For det virker på mange som en voldsom sanktion, at kortet bare bliver lukket ned,« faslår han.

Kristian Pihl Lorentzen er klar over, at der altid vil være børnesygdomme, når nye systemer bliver indført, men antallet af bøder bekymrer ham:

»Der er behov for en massiv informationsindsats, Måske er det en mere offensiv information, der er brug for, så folk undgår fejl. Måske er det procedurer, som er uhensigtsmæssige. Der er jeg nødt til at have en redegørelse.«

Venstre har indkaldt transportminister Magnus Heunicke (S) og Rejsekortets ledelse til et møde i næste uge, hvor rejsekortets fremtid skal drøftes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.