Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og S skærer igennem: Vil slå regler for dansk pas fast

Efter DF har opsagt aftalen om indfødsret, vil V og S indgå forlig om reglerne for dansk statsborgerskab.

»Der skal være skarpe krav, men det er også rimeligt, at der kommer ro omkring de krav,« siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S) til Ritzau.
»Der skal være skarpe krav, men det er også rimeligt, at der kommer ro omkring de krav,« siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S) til Ritzau.

København. Venstre og Socialdemokratiet ønsker at indgå et forlig om reglerne for at opnå dansk statsborgerskab.

Det gør indfødsretsordførerne fra de to partier klart under en debat i folketingssalen fredag, hvor Dansk Folkeparti har meldt sig ud af den eksisterende aftale om indfødsret.

»Jeg vil meget gerne kvittere for Venstres ønske om, at der skal være et bredt forlig om reglerne for statsborgerskab. Det har vi også efterlyst.«

»Der skal være skarpe krav, men det er også rimeligt, at der kommer ro omkring de krav,« siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S) til Ritzau.

Fra talerstolen pointerer Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, at "et forlig ville have den betydning, at zig-zag-kursen ville blive afskaffet".

DF's indfødsretsordfører, Christian Langballe, fastslår fredag fra Folketingets talerstol, at partiet ikke stemmer for L189 om tildeling af dansk statsborgerskab til 2710 personer.

»Det er nyt, at man opsiger en aftale fra Folketingets talerstol,« siger Jan E. Jørgensen med henvisning til indfødsretsaftalen.

Flere af de øvrige partiers ordførere undrer sig ligesom V-ordføreren over, hvordan DF kan stemme nej til et lovforslag, der følger direkte af indfødsretsaftale, som partiet selv er med i.

Om aftalen siger Christian Langballe:

»Vi anerkender, at vi har indgået aftalen, men vi føler os ikke forpligtet af den mere. Og derfor stemmer vi nej.«

Indfødsretsaftalen sætter reglerne for, hvilke krav man skal opfylde for at få det rødbedefarvede pas. Kravene skal være skrappe, men der skal også være ro og værdighed omkring at opnå statsborgerskab, mener Astrid Krag:

»Hvis vi kan indgå et forlig på området, har vi regler, der står for gældende.«

»Det kræver jo et ret hårdt slid at kvalificere sig til at få tildelt statsborgerskab. Det tager mange år for de fleste at møde alle de krav, vi stiller.«

Astrid Krag venter nu en invitation til forhandlinger om et forlig hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.