Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og S er glade for Europol-ja trods status som B-hold

Danmark er kommet et skridt nærmere en særaftale om Europol efter afstemning i Europa-Parlamentet.

Arkivfoto: EU-parlamantiker Jeppe Kofod (S).
Arkivfoto: EU-parlamantiker Jeppe Kofod (S).

Det kan godt være, at dansk politi og Europol fra 1. maj ikke har et brandvarmt samarbejde.

I stedet ser det ud til i hvert fald at blive lunkent, for Europa-Parlamentet har tirsdag givet grønt lys til, at Danmark ikke sendes helt ud i kulden.

Det vækker glæde hos både Venstres og Socialdemokratiets medlemmer af parlamentet.

»Vi har meldt os ud af fodboldklubben, men har fået forhandlet os frem til at kunne spille med ved træningstimerne,« siger EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.

»Det er bedre end ingenting, men det er sørgeligt, at dansk politi fremover må se med fra sidelinjen, når deres tyske og svenske kolleger spiller kamp for alvor,« siger han.

Samme melding lyder fra Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard.

»Jeg er glad for, at vi i dag har fået parlamentets ja til, at Danmark trods alt kan forblive medlem af Europol, selv om det kun er et B-medlemskab,« siger han.

»Der er stadig en række forhandlinger, som skal falde på plads, inden Europol-aftalen er endelig i hus. Men allerede nu har Europa-Parlamentet altså vist sin velvilje, så Danmark kan nå en aftale inden deadline i maj.«

Europol overgår 1. maj til et nyt europæisk retsgrundlag. Det betyder, at Danmark på grund af forbeholdet mod at deltage i EU's retlige samarbejde ikke længere kan deltage som kernemedlem.

Derfor skal en særaftale være på plads senest 1. maj.

632 medlemmer i parlamentet gav deres støtte til, at Danmark kan komme på en liste over tredjelande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. 10 stemte imod og 51 undlod at stemme.

Dermed blev der taget endnu et skridt på vejen mod fortsat dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde.

Der står i forvejen 29 lande på listen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.