Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og K: Offentlig kontrol er god borgerlig politik

Det er god borgerlig politik at lade det offentlige løfte dyner for at sikre, at ingen snyder med offentlige midler. Det mener Venstre og de Konservative.

Berlingskes gennemgang af den nye registersamkøring lørdag.
Berlingskes gennemgang af den nye registersamkøring lørdag.

Det er helt på sin plads, at de borgere, der modtager offentlige ydelser, også må finde sig i at blive set efter i kortene, så de ikke kan snyde med offentlige midler.

Sådan lyder det samstemmende fra Venstre og de Konservative, efter at en række jurister i lørdagens Berlingske råber vagt i gevær og advarer om konsekvenserne, når den selvejende institution Udbetaling Danmark får mulighed for at få adgang til et stort antal danskeres personlige oplysninger.

»Vi skal da være stolte af, at vi går ind og forebygger, at nogen misbruger systemet. Jeg mener, at det er meget fair over for den store gruppe af danskere, som ikke forsøger at snyde sig til større ydelser, end de har krav på,« siger Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo (V).

Udbetaling Danmark giver ifølge Berlingske mulighed for en samkøring af modtagernes personlige forhold, og det er en god måde at sikre sig, at borgerne giver de rette oplysninger, når de gør krav på sociale ydelser, mener også de Konservative.

»Skatteborgerne har ret til at vide, om deres skattepengebliver udbetalt til de rigtige mennesker. Hvis vi skal tage hånd om dem, der har brug for hjælp, skal pengene falde i de rette hænder. Alt andet undergraver velfærdssamfundet,« siger socialordfører Benedikte Kiær (K).

Hun deler dog eksperternes bekymring for, at retssikkerheden bliver sat over styr,

»Det er vigtigt at vi sørger for at holde øje med, at det går ordentligt for sig hos Udbetaling Danmark. Vi skal lytte til bekymringerne og sikre os, at dem, der giver oplysninger til myndighederne ved, hvad de skal forholde sig til. Det kan måske også forebygge, at nogen bevidst snyder,« siger Benedikte Kiær.

Jacob Mchangama, der er jurist i den borgerligt-liberale tænketank Cepos siger til Berlingske, at hensynet til det offentliges kontrol efterhånden står over borgernes privatliv.

Men det passer ikke, mener Eyvind Vesselbo.

»Det er meget uliberalt at snyde andre i et fællesskab. Og det er man nødt til at gardere sig imod, ellers kan man ikke have et velfærdssamfund. Det er ikke liberalt at kunne snyde,« siger V-ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.