Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og K kritiserer LA-minister for at fjerne internet ved eksamen: »Hun har brudt vores tillid«

Der er opstået intern uenighed i regeringspartierne om internet ved de skriftlige eksaminer i gymnasiet. Venstre og de Konservative mener ikke, der er grundlag for at sløjfe netadgangen, sådan som undervisningsminister Merete Riisager (LA) har tænkt sig. Ministeren fastholder sin beslutning, men beklager det politiske forløb.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) beklager det politiske forløb omkring at fjerne internetadgangen fra gymnasiets eksaminer - men hun står fast på sin beslutning.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) beklager det politiske forløb omkring at fjerne internetadgangen fra gymnasiets eksaminer - men hun står fast på sin beslutning.

Undervisningsminister Merete Riisagers (LA) beslutning om at fjerne internetadgangen ved alle skriftlige eksaminer i gymnasiet møder skarp kritik fra regeringens egne rækker.

For en måned siden fortalte ministeren til Berlingske, at hun i et forsøg på at komme eksamenssnyd til livs nu ville lukke for netadgangen med en ny bekendtgørelse.

Merete Riisager gjorde det klart, at hun i dag ser »store udfordringer med snyd« og henviste til en artikelserie i Berlingske, der i foråret afdækkede eksamenssnyd i gymnasiet.

Det førte til kritik fra flere partier, som dels er uenige i ministerens beslutning, dels mener, hun burde have inddraget partierne i gymnasieforliget, før beslutningen blev truffet.

Også undervisningsordførerne fra Venstre og de Konservative melder sig nu i rækken af kritikere.

»Jeg er simpelthen politisk uenig med hende i, at hun vælger at tage det her skridt ud fra formodninger om, hvor meget snyd der foregår i gymnasiet,« siger Anni Matthiesen (V).

Brigitte Klintskov Jerkel fra de Konservative bakker op:

»Det er rigtigt, at vi også er uenige med ministeren, og vi mener, at vi bør drøfte sagen i hele forligskredsen snarest muligt, så vi sammen kan finde en brugbar løsning,« siger hun til Berlingske.

Anni Matthiesen mener ikke, det er blevet godt nok bevist, at internetadgang ved eksaminer har ført til den omfattende snyd, ministeren beskriver. Desuden har hun svært ved at forstå, hvorfor beslutningen er blevet truffet hen over hovedet på hende selv og de andre partier i forligskredsen.

»Ministeren har brudt vores tillid,« siger Venstre-ordføreren og fortsætter:

»Jeg havde måske en forventning om, at det var ting, man drøftede sammen, når det får så store konsekvenser for så mange unge mennesker. Og at hun måske ville have indledt med at overbevise os om, at det var en god idé, inden hun valgte at gå ud med det selv.«

Minister beskyldes for forligsbrud

Siden 2010 har gymnasierne haft mulighed for på forsøgsbasis at give eleverne adgang til internettet ved skriftlige eksaminer i udvalgte fag. Argumentet for at indføre netadgang var, at eksamenssituationen skulle afspejle elevernes daglige arbejdsvilkår.

Men som Berlingske har dokumenteret, bliver netadgangen brugt til snyd. Og ifølge både undervisningsministeren, gymnasierektorer og -lærere er omfanget af snyd stigende.

Anni Matthiesen mener dog ikke, at det er undersøgt godt nok.

Flere fra uddannelsessektoren har adskillige gange gjort det klart, at omfanget af snyd er umuligt at kortlægge, da der er mange, der aldrig opdages. Men de vurderer, at omfanget er stigende, og at det dels skyldes internetadgangen. Bør man så ikke fjerne den?

»Jeg vil gerne have noget helt konkret at forholde mig til. Når man siger, at det er stigende, og at flere snyder, hvordan kan vi så få dokumenteret, at det reelt er på grund af internetadgangen? Jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ikke får dokumenteret, hvordan eleverne snyder, og om det vil få en effekt, hvis man begrænser internetadgangen,« siger hun.

Flere partier har beskyldt Merete Riisager for forligsbrud, da de mener, det var en del af aftalen om den nye gymnasiereform fra 2016 ikke at fjerne netadgangen ved eksaminerne.

Merete Riisager mener ikke, det er en del af aftalen, og da der er tale om at ændre en bekendtgørelse uden at ændre loven, bryder ministeren ikke forliget, understreger hun. Merete Riisager har altså ikke brug for et politisk flertal for at kunne fjerne netadgangen ved eksaminerne – hvilket hun fortsat agter at gøre.

»Der bygger sig en adfærd op, hvor den direkte ukontrollerede adgang til internettet både gør det svært for eleverne at vurdere, hvad der er snyd – og også gør det svært at begrænse snyd. Det udfordrer vores eksaminer i at være fair og objektive,« siger ministeren og henviser til en rundspørge fra TV 2, der viser, at 6,5 pct. af eleverne har prøvet at snyde, mens 40 pct. mener, det er let at snyde til eksamen.

Undervisningsministeriets egne tal for formodet snyd viser omvendt, at der i år kun var tale om 229 formodninger ud af 206.000 aflagte skriftlige prøver.

Men Merete Riisager mener alligevel, der er god grund til at fjerne netadgangen.

»Snyden er belyst fra forskellige vinkler, men det er i sagens natur svært at finde frem til det samlede antal, fordi det kun er en brøkdel, man får afdækket,« siger hun og understreger, at diskussionen om internetadgang også handler om selve eksamensformen.

»Når man kigger på definitionen af en eksamen, skal den jo vurdere eleven i bestemt ental – den skal ikke vurdere, hvad eleven kan få af informationer fra andre kilder og ellers har af netværk,« siger Merete Riisager.

Hun indrømmer dog samtidig, at hun burde have drøftet sin beslutning om at fjerne internetadgangen med forligskredsen noget tidligere.

»Jeg vil gerne beklage, hvis partierne ikke har følt sig godt nok inddraget i processen. Det er ikke særlig godt, og der er jeg ikke tilfreds med min egen leverance. Men som minister er det mit ansvar, at eksamen er både fair og objektiv, og når der er så mange indikatorer, der viser det modsatte, bliver jeg nødt til at handle,« siger hun.

Venstre mener netop ikke, at omfanget af snyd er undersøgt godt nok. Burde I ikke undersøge det, før I helt fjerner internetadgangen?

»Nej, jeg mener, der er et rigeligt stort grundlag,« siger Merete Riisager, som dog er åben for, at gymnasierne indfører en selvstændig prøve i at hente information fra nettet, hvis de finder det nødvendigt.

DF: »Fuldstændig forrykt«

Undervisningsministeren møder desuden fuld opbakning fra Dansk Folkeparti, som kalder det »fuldstændig forrykt«, at Venstre kritiserer ministerens beslutning om at fjerne internettet.

»For det første vil det begrænse snyd. For det andet vil det gøre, at eleverne bliver prøvet i de ting, de har lært – og det er det, en eksamen går ud på. En eksamen går ikke ud på, at man kan sidde og finde det hele på nettet eller sende det til hinanden,« siger gymnasieordfører Marie Krarup.

Hun føler sig ligesom Merete Riisager overbevist om, at netadgangen har ført til mere snyd, hvilket også står skrevet i aftalen om gymnasiereformen fra sidste år, som Merete Riisagers forgænger som undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), stod bag.

Venstre er uenige, mens de Konservative vil se på andre løsningsforslag.

»Vi har fra konservativ side foreslået, at man i stedet for kun at se på begrænset internet ved eksaminer også ser på mulighederne for at trække snydere i SU. På den måde ville vi kun ramme snyderne og ikke de flittige og ærlige elever,« siger Brigitte Klintskov Jerkel.

Undervisningsminister Merete Riisager fortæller, at hun nu vil invitere ordførerne på en række kaffemøder og få »klinket skårene« – men at beslutningen ligger fast. Internetadgangen skal fjernes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.