Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og K: Id-kort kan forhindre hvidvask gennem Danske Spil

Venstre og Konservative er klar til at se på muligheden for at indføre et id-kort, så kriminelle fremover ikke kan hvidvaske store summer helt anonymt.

Kriminelle skal ikke kunne blive ved med at spille for op til 10.000 kroner om dagen anonymt gennem Danske Spil. Venstre og Konservative er enige om, at man hurtigt muligt skal se på muligheden for at indføre et såkaldt spilkort, som man skal identificere sig med, når man spiller.

De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen (K), er tilhænger af et spilkort:

»Jeg ved selv fra min erfaring som justitsminister, at de kriminelle bruger alle metoder til at få vasket deres penge rene, og der er det vores opgave som samfund at forhindre dem i det. Erfaringerne fra andre lande viser, at det hjælper at have et spilkort, fordi det forhindrer banderne i at hvidvaske deres kriminelle penge fra hashhandel, narkohandel og afpresning. På den måde kan man bedre forhindre dem i deres kriminelle aktiviteter,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Han kaldet spilkortet »et krav fra Konservative«, når spilloven i år skal revurderes.

»Vi bruger rigtig mange ressourcer på at efterforske kriminaliteten, men hvis de bare kan bruge en statsejet spilkanal til at hvidvaske pengene, så er det umuligt at finde ud af, hvor de har fået pengene fra,« siger skatteordføreren.

Hans reaktion kommer efter, at politiet og Bagmandspolitiet over for Politiken bekræfter, at kriminelle i stor stil placerer sportsvæddemål hos det statsejede Danske Spil. Opfordringen lyder, at der indføres en grænse for, hvor meget man kan spille for anonymt. Og den opfordring vil Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), »meget gerne lytte til«:

»Selvfølgelig skal vi gøre det så svært som muligt for folk, der vil hvidvaske kriminelle penge. Derfor er jeg meget åben over for forlaget om et spilkort. Men det skal ikke være sådan, at man ikke kan købe sin lynlotto, uden at det store bureaukrati med id-kort skal rulles ud. Vi skal finde en model, der gør det besværligt for de kriminelle, men som ikke generer den almindelige dansker, der spiller for 100 kroner.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.