Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V og K bakker op om Corydon i SMS-sag

Det er helt i orden, at finansminister Bjarne Corydon har sendt en SMS til kabinepersonalet i SAS under forhandlingerne med ledelsen om spareplanen, mener både Venstre og de Konservative.

SAS er delvist statsejet, og derfor er det okay, at finansminister Bjarne Corydon (S) som repræsentant for den danske stat har blandet sig i forhandlingerne. Det mener både Venstre og de Konservative, der bakker op om, at finansministeren sendte en SMS til kabinepersonalet i SAS under forhandlingerne om spareplanen med ledelsen, hvori han opfordrede dem til at skrive under på aftalen.

- Det er helt i orden, at han har bidraget til at få et resultat hjem, der kan sikre SAS’ fremtid. Jeg synes ikke, man kan bebrejde finansministeren, at han varetager statens interesser i sådan en situation, siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen.

Danmark, Norge og Sverige sidder tilsammen på 50 procent af aktierne i SAS, og de resterende 50 procent er privat ejerskab. I sin SMS til Helge Thuesen, der er formand for kabinepersonalets fagforening, CAU, skrev Bjarne Corydon blandt andet:

»Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for at sammenbrud stadig helt overhængende.«

En ordlyd, som ifølge Helge Thuesen lagde et voldsomt pres på kabinepersonalet. Det er de Konservative ikke enige i, fortæller erhvervsordfører og tidligere økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen.

- Kabinepersonalet kunne jo bare vælge at ignorere Bjarne Corydon. Der var jo ikke nogen trussel om sanktioner, hvis de ikke gik med til aftalen. SAS’ ledelse gjorde det også krystalklart inden forhandlingerne, at alternativet til en aftale ville være, at SAS gik konkurs. Så der kom ikke et yderligere pres på personalet med den SMS, siger han.

Brian Mikkelsen understreger samtidig, at Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdsplads, og at SAS er »en stor spiller på det felt«.

- Derfor var det vigtigt for personalegrupperne at forstå, at der var væsentlige samfundsinteresser på spil. Og det var Bjarne Corydon i sin gode ret til at gøre opmærksom på, og det var faktisk også hans forpligtigelse. Som jeg læser SMSen, var det blot det, han fortalte til kabinepersonalet, og han gik jo ikke ind og blandende sig i selve forhandlingerne, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.