Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V ønsker akut servicetjek af forsvarsforlig

Kommer der en blå regering, skal forsvaret gennemlyses i løbet af 100 dage. Forudsætningerne og løfterne fra forligets tilblivelse holder ikke, mener Venstre.

Veteranfly fløj i formation hen over Flivepladsen ved Værløse i går formiddag, hvor Furesø Kommune med en mindehøjtidelighed markerede 75-års dagen for den tyske besættelse af Danmark og luftangrebet på Flyvestation Værløse. Flyvepladsen ved Værløse var i 1940 base for Hærens Flyvertropper ved København, og da tyske fly fløj over Danmark, blev et rekognosceringsfly skudt ned, og danske fly parkeret på flyvestationen blev skudt i stykker.
Veteranfly fløj i formation hen over Flivepladsen ved Værløse i går formiddag, hvor Furesø Kommune med en mindehøjtidelighed markerede 75-års dagen for den tyske besættelse af Danmark og luftangrebet på Flyvestation Værløse. Flyvepladsen ved Værløse var i 1940 base for Hærens Flyvertropper ved København, og da tyske fly fløj over Danmark, blev et rekognosceringsfly skudt ned, og danske fly parkeret på flyvestationen blev skudt i stykker.

Der er akut behov for et servicetjek af det nuværende forsvarsforlig, der blev indgået i 2012.

Det mener Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen. Hvis det forestående valg ender med en Venstre-ledet regering, vil den sætte en gennemlysning af forliget i gang, som skal forelægges den næste forsvarsminister inden for 100 dage. Det skyldes både krigen i Ukraine og bristede forudsætninger efter forligets indgåelse.

»Ud fra hvad der er sket i det seneste år både i Danmarks nærområde og generelt i NATO, er der akut behov for et servicetjek. På NATO-topmødet i Wales forpligtede den nuværende regering sig til at bruge 20 pct. af vores forsvarsbudget på indkøb af materiel, men virkeligheden er, at kun 12-13 pct. af forsvarets 20 milliarder kr. bruges til materiel. Man har også forpligtet sig til at stoppe nedskæringerne på forsvaret, og det gør vi jo ikke frem til 2017,« siger Troels Lund Poulsen med henvisning til den fortsatte beskæring af forsvarsbudgettet. Han minder om, at regeringen har tilkendegivet at ville øge forsvarsudgifterne til to pct. af bruttonationalproduktet i løbet af de næste ti år – hvilket han i øvrigt betragter som urealistisk.

Men også selve forliget er ifølge Troels Lund Poulsen problematisk. Eksempelvis er der opstået tvivl om, hvorvidt den nye (og billigere, red.) officersuddannelse virker som den skal, ligesom især Hærens evne til længerevarende operationer er tvivlsom.

»Da forliget blev aftalt, blev det lovet, at det ikke ville få nogen betydning for den operative formåen. Der må jeg bare sige, at det begynder jeg at tvivle på. Vi løber tør for mandskab både i Hæren og i Flyvevåbnet ved langvarige operationer. Der er brug for en minutiøs gennemgang af de beslutninger, vi har truffet, og om de overhovedet kan lade sig gøre. Det vil en Venstre-ledet regering gå i gang med straks, også for at have et oplæg til forsvarsforligskredsen, inden vi går i gang med en egentlig forsvarskommission,« siger han.

Kan der ikke opnås enighed i forligskredsen om ændringer, vil Venstre respektere forliget, der udløber ved udgangen af 2017.

Venstre er ligesom de Konservative klar til at finde flere penge til forsvaret. Men i første runde vil Troels Lund Poulsen have opklaret, hvorfor forsvaret faktisk ikke bruger hele det budget, det i dag har til rådighed.

»Man kører med lavere driftsudgifter end politisk besluttet, og først skal vi finde ud af, hvorfor vi ikke bruger de penge, der er afsat,« siger han.

Ifølge Berlingskes oplysninger er forsvarets mindre forbrug det seneste par år dog ikke et vedvarende fænomen, men skyldes hjemtagning af kamptropperne fra Afghanistan tidligere end det var forudsat.

Rusland presser svage led i den vestlige front

Troels Lund Poulsen skal som formand for Folketingets NATO-parlamentarikere fredag morgen åbne en høring om dansk sikkerhedspolitik. Blandt talerne er lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen. Han mener, at Ukraine-krisen er endt med foreløbig russisk sejr.

»I Ukraine har Putin vundet. Han kan opretholde våbenhvilen, lige indtil Ukraine måske ikke kan levere den autonomi og økonomi til det østlige Ukraine, som indgår i våbenhvileaftalen. Putin har styr på, at Ukraine ikke får lov til at knytte sig mere til Vesten, og ingen snakker længere om Krim,« siger Kristian Søby Kristensen.

Han mener, at Vesten igen står i en situation, hvor vestlige institutioners indflydelse og udbredelse mod øst er blevet standset, og en ny øst-vest konfrontation er skabt. Putin lægger pres på de svage led i den vestlige front: Blandt EU-landene gælder det lande som Grækenland og Ungarn. Senest har den græske leder aflagt besøg i Moskva for at søge økonomisk samarbejde. Kristian Søby Kristensen forudser også et øget russisk pres på Finland, som er medlem af EU, men ikke med i NATO. »Finnerne har allerede betalt en høj pris i form af reduceret samhandel med Rusland,« tilføjer han. »Det afgørende er, hvor man afskrækker Putin fra at lægge pres på NATO-lande. Jeg er ikke så bekymret for NATO, men jeg er mere bekymret for landene udenfor, som Finland og Sverige.«

Desuden har NATO behov for en diskussion af, hvordan man skal reagere på russisk hybrid-krig mod enkelte lande, som rammes af eksempelvis økonomisk pression, civil ulydighed og cyberangreb, der ikke er omfattet af NATOs artikel 5 om solidarisk forsvar mod angreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.