Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-minister fortryder skattelettelser til erhvervslivet

I en kronik skriver skatteminister Karsten Lauritsen (V), at skattelettelser på 1,3 milliarder var en fejl.

København: Et halvt år efter forhandlingerne om finansloven har skatteminister Karsten Lauritzen (V) ændret holdning til de skattelettelser, som hans eget parti indførte. Det skriver han i en kronik i Børsen tirsdag.

- Vi må erkende, at hvis de økonomiske udfordringer havde været lige så lysende klare i efteråret, var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen, skriver Karsten Lauritzen i Børsen.

På finansloven blev der givet 1,3 milliarder kroner til erhvervslivet. En udskrivning som ministeren afviser vil komme til at gentage sig, når der skal ses på erhvervs- og kapitalbeskatningen i regeringens kommende økonomiske 2025-plan.

Kronikken er en klar udmelding til Liberal Alliance, der har krævet skattelettelser, hvis partiet skal støtte Venstre-regeringen.

Også Dansk Folkeparti kom i sidste uge med en klar udmelding på skatteområdet, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl udtalte, at partiet nægter at lægge stemmer til skattelettelser i denne valgperiode på grund af de stigende flygtningeudgifter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte tidligere på året at udsætte forhandlingerne om en skattereform til efteråret.

Det fik LA til at meddele, at partiet ikke kunne garantere regeringens overlevelse efter grundlovsdag, hvis der ikke kom skattelettelser på bordet.

Siden er tidsfristen blevet forlænget til slutningen af året, men det ser ikke ud til at gøre slagsmålet om skatten mindre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.