Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V kalder ministre i samråd om bus-chikane i Aarhus

Venstres Fatma Øktem kalder ministre i samråd, efter en gruppe unges chikane på busser i Aarhus har betydet, at både chauffører, Aarhus Sporveje og FOA har meldt sig klar til at ændre ruten.

Beskeden er kontant fra bybusserne i Aarhus: Kast én sten mere, og vi ændrer ruten resten af døgnet. Ved et busstoppested ved det belastede boligområde Bispehaven i Aarhus bliver busserne chikaneret i en sådan grad, at både bybuschauffører, Aarhus Sporveje og FOA er klar til at ændre ruten.

Det har fået Venstres Fatma Øktem (V) op i det røde felt, og hun kalder nu justitsminister Mette Frederiksen (S) og by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) til samråd.

»Når bybusserne begynder at sige fra, har vi et alvorligt problem. Det betyder, at deres sikkerhed ikke er der, til at de kan køre bus. Men vi skal ikke lave kollektiv afstraffelse af et helt områdes uskyldige beboere. Det er dem, der laver balladen, vi skal tage fat i,« siger Fatma Øktem.

Hun spørger retorisk, om det efter busserne skal være ambulancerne og brandbilerne, der må sige fra, fordi politikerne ikke sikrer tilstrækkelig tryghed i området.

»Det er så galt, at jeg nu inviterer ministrene i samråd, så jeg kan høre dem ad, hvad de har tænkt sig af muligheder. Vi har jo været på banen med et forslag om en ungdomsdomstol, så vi kan forebygge alvorlig kriminalitet på længere sigt. Derudover vil jeg høre, hvorfor de ikke bruger forældrepålæg i langt højere grad,« siger hun.

Chaufførerne i Aarhus har oplevet både at blive blændet af laserlys og at blive ramt af appelsiner, sten, flasker og frosne snebolde. 64 busser er blevet ramt af kasteskyts i de første 11 måneder i 2014. Tallene for december er ikke klar endnu.

»Vi har en kraftig fornemmelse af, at det er helt unge, der står bag en stor del af uroen. Måske vil forældrene gribe fat i dem, når de oplever, at de mister deres hurtige A-rute. Det er vores håb,« forklarer en række buschauffører til Aarhus Stiftstidende.

Fatma Øktem mener, det er en stor falliterklæring, når alle i området skal straffes for en lille gruppe personers ugerninger, men hun forstår godt, at bybusserne må beskytte sig. Hun påpeger, at hun flere gange har rejst problemerne med uro i Bispehaven over for by-, bolig- og landdistriktsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.