Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V: EL bør beklage ungdomsorganisations aktion med hestepærer

Enhedslisten er tæt på SUF og bør beklage aktion mod styrelse, mener Venstres ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Socialistisk Ungdomsfront læssede natten til mandag en stor mængde hestepærer af foran Moderniseringsstyrelsen. Det bør Enhedslisten beklage, da SUF er deres ungdomsorganisation, mener Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen. Scanpix/Moderniseringsstyrelsen/handout
Socialistisk Ungdomsfront læssede natten til mandag en stor mængde hestepærer af foran Moderniseringsstyrelsen. Det bør Enhedslisten beklage, da SUF er deres ungdomsorganisation, mener Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen. Scanpix/Moderniseringsstyrelsen/handout

København. Enhedslisten bør tage afstand fra, at Socialistisk Ungdomsfront Nørrebro mandag smed store mængder hestepærer foran Moderniseringsstyrelsen, der står bag de statslige forhandlere ved overenskomstforhandlingerne.

Det mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

SUF Nørrebro har taget ansvar for aktionen i en pressemeddelelse.

- Det er en lidt besynderlig aktion at lave. Hver gang Venstres Ungdom har lavet noget, der går til stregen - typisk et manipuleret billede eller en morsom tegning - så bliver jeg bedt om at forholde mig til det.

- Så jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad Enhedslisten mener om, at deres ungdomsorganisation bogstavelig talt hælder lort ud over de offentligt ansatte, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Socialistisk Ungdomsfront er en venstreorienteret ungdomsbevægelse. SUF Nørrebro er en lokalafdeling under denne.

SUF Nørrebro forklarer aktionen i pressemeddelelsen med disse ord:

- Vi ønskede at aflevere alt det lort, som Sophie Løhde (innovationsminister og forhandler for staten, red.) og resten af Moderniseringsstyrelsen har fyldt de offentligt ansatte med.

- Derfor valgte vi at dumpe en stor mængde lort på Moderniseringsstyrelsens dørtrin.

Spørgsmål: Men formelt er SUF ikke en ungdomsorganisation under Enhedslisten?

- Nej. VU er også en selvstændig politisk organisation. Der ligger ligesom i navnet som i SUF. Og de hører til Enhedslisten, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Så jeg vil da gerne vide, hvad Pelle Dragsted, Pernille Skipper og co. mener om, at man hælder hestepærer ud over Moderniseringsstyrelsen.

I maj 2006 blev Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som nu er på barsel, anholdt for at hælde pasta på trappen foran Finansministeriet.

- Det er fint at anvende kreative indslag for at få sine politiske budskaber frem. Men det er ikke særlig værdigt, at man hælder møg, bogstavelig talt, ud over, hvor folk skal gå på arbejde, siger Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.