Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V: DF, S og SF-udlændingeforslag koster danske job

Firmaer vil hyre færre højtuddannede udlændinge efter DF, S og SF-stramning, mener Marcus Knuth (V).

Se mere
Arkivfoto: Marcus Knuth.
Arkivfoto: Marcus Knuth.

Regeringen nedstemmes om udlændingeloven fredag på Folketingets sidste arbejdsdag før sommerferien.

Et flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF står sammen om et forslag, så udlændinge kun får dansk opholdstilladelse, hvis de tjener over 400.000 kroner årligt.

Beløbet skal udbetales i Danmark. Lønnen må hverken omfatte kost og logi, diæter, fri bil og fri telefon, internet, naturalier, abonnenter eller andre ydelser.

Det viser forslaget, der ændrer udlændingeloven, fra S, DF og SF.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, frygter, at forslaget kan koste danske job, mens virksomhederne skriger efter dygtige udenlandske eksperter.

»Mens Danmark virkelig har brug for udenlandsk arbejdskraft, gør Dansk Folkeparti og de røde partier det endnu sværere for danske virksomheder at tiltrække en ingeniør fra Canada eller New Zealand,« siger Marcus Knuth.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, afviser kritikken.

DF har før stemt regeringen ned om udlændingeloven, da partiet fjernede green card-ordningen sammen med de røde partier, påpeger han.

»Jo mere af Dansk Folkepartis politik, der gennemføres, jo bedre er det for fædrelandet. Nogle i fagbevægelsen synes, at dette er et godt lovforslag. Vi er glade for, at fagbevægelsen er enige med os,« siger Martin Henriksen.

»Vi ligger ikke søvnløse om natten, fordi Dansk Industri er kede af det. Lovforslaget betyder, at vi reducerer den samlede indvandring til Danmark. Desuden bekæmper det løndumping.«

I 2016 blev 117 danske virksomheder straffet for at hyre illegal arbejdskraft. De fik bøder på i alt 5,5 millioner kroner. Virksomhederne havde hyret udlændinge uden den nødvendige arbejds- og opholdstilladelse.

Det viste TV2s aktindsigt hos politikredsene.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.