Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V-borgmestre kritiserer Løkkes nulvækstpolitik

Venstres nye nulvækstpolitik vil betyde nedskæringer og koste velfærd, vurderer flere af partiets borgmestre.

Formand Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede nulvækstplanen på Venstres landsmøde i Herning.
Formand Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede nulvækstplanen på Venstres landsmøde i Herning.

Mens Venstres top mener, at partiets nye nulvækstpolitik ikke vil forringe forholdene i det offentlige, er tonen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten en anden blandt flere af V-borgmestrene.

- Selvfølgelig vil nulvækst for kommunerne betyde nedskæringer, siger Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V), og peger på ældreområdet, bibliotekerne og fritidstilbud til børn som nogle af de områder, der risikerer at mærke sparekniven.

Også Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), har svært ved at se, hvordan velfærdsforringelser kan undgås med nulvækst.

- Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være normeringerne i daginstitutionerne, siger han til avisen.

På Venstres landsmøde i sidste weekend huggede formand Lars Løkke Rasmussen bremsen i og fremlagde en ny økonomisk kurs for partiet. Ifølge Løkke skal den offentlige sektor ikke længere vokse med 0,8 procent om året. I stedet går Venstre nu ind for et decideret offentligt udgiftsstop, og pengene, der er kommet i kassen som følge af reformer, skal sendes tilbage til danskerne i form af skattelettelser.

- Vi har allerede været inde med kniven, og på et tidspunkt når vi dertil, hvor vi skal være enige om, hvad serviceniveauet skal trækkes ned til, siger Vardes borgmester, Gylling Haahr (V), til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.