Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V anser DF-krav om forældrestraf for urealistisk

Det er svært at bevise, at forældre ansporer børn til seksuelle krænkelser, så forældre kan straffes, mener V.

Ungdomskriminalitet.
Ungdomskriminalitet.

Politiet får meget svært ved at bevise, at forældre ansporer deres børn til seksuelle overgreb. Det gælder også, når forældre mener, at børnene handler acceptabelt, eller at deres handlinger kan forklares.

Derfor bliver det svært at straffe forældrene.

Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der kommenterer et krav, som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, fremsætter i Berlingske.

Martin Henriksen vil efter sommerferien kontakte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få strammet straffeloven.

»Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straffelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarlige,« siger Preben Bang Henriksen.

Spørgsmål: Du lyder skeptisk. Er det svært at bevise?

»Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslag,« siger Preben Bang Henriksen

Martin Henriksen siger til Berlingske:

»Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at straffe forældrene.«

DF vil også udvise udenlandske forældre til kriminelle børn, når det er muligt.

For nylig blev seks unge drenge sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland. En mor støttede sin søn og udtalte, at det ikke var voldtægt, og at pigen løj om forløbet. Det er den form for opbakning, DF ønsker at kunne straffe.

Ud over den generelle skepsis påpeger Preben Bang Henriksen også problemer med at placere ansvar hos skilte forældre, hvor en far eller mor risikerer en streng straf for barnets gerning.

»Det er tanker, som - havde jeg nær sagt - desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danske,« siger Preben Bang Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.