Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Utilfredse borgere hænger jobcenter-ansatte ud på Facebook

Utilfredse borgere hænger sagsbehandlere ud med navn på sociale medier og i læserbreve, viser ny undersøgelse.

Ifølge en ny undersøgelse har mere end hver tredje af de adspurgte sagsbehandlere oplevet, at de selv eller en kollega er blevet udstillet af borgere en eller flere gange. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv
Ifølge en ny undersøgelse har mere end hver tredje af de adspurgte sagsbehandlere oplevet, at de selv eller en kollega er blevet udstillet af borgere en eller flere gange. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv

København. Medarbejdere på landets jobcentre må finde sig i at blive hængt ud med navn og omtalt negativt på sociale medier og i læserbreve.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1071 sagsbehandlere, som Avisen.dk har gennemført i samarbejde med HK/Kommunal.

Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje - 37 procent - af de adspurgte sagsbehandlere oplevet, at de selv eller en kollega er blevet udstillet af borgere en eller flere gange.

Der er for eksempel tale om opslag på Facebook, hadgrupper på Facebook, læserbreve og videooptagelse af en samtale, som efterfølgende er lagt ud på YouTube.

Næstformand i HK Mads Samsing mener, at der er tale om en "enorm uhyggelig udvikling."

- Nogle begynder at ændre adfærd, også i fritiden, hvis de bliver udsat for trusler og intimidering. Nogle kigger sig måske over skulderen, når de handler i Netto, i særdeleshed hvis de er blevet hængt ud på Facebook, siger han til Avisen.dk.

I undersøgelsen fortæller sagsbehandlere om hadgrupper på Facebook, hvor der bliver skrevet negativt og krænkende om dem.

- Det triste er, at det ofte er usandheder, og at tavshedspligten kun vender én vej, så vi ikke har mulighed for at forsvare os, svarer en af sagsbehandlerne.

I den offentlige facebookgruppe "Jobcentrets ofre", der har flere end 8500 medlemmer, bliver sagsbehandlingen på jobcentrene ofte debatteret og kritiseret. Syge bliver trukket igennem langvarige sagsforløb, lyder kritikken blandt andet.

Talsmanden for gruppen, kontanthjælpsmodtager Kim Madsen, erkender, at der har været nogle situationer, hvor en borger har hængt en medarbejder ud.

- Nogle gange kan jeg godt forstå borgeren. I andre situationer kan jeg ikke forstå borgeren.

- Jeg kan ikke opfordre til, at man lægger en medarbejders navn ud, men jeg kan godt forstå det, hvis medarbejderen har begået en stor fejl eller laver tydelig ulovlig sagsbehandling, siger Kim Madsen til Avisen.dk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.