Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Usikkerhed om græsk linje før sanktionsmøde

Den nye græske udenrigsminister Nikos Kotzias ville ikke fortælle, om Grækenland er klar til nye sanktioner mod Rusland ved ankomsten til udenrigsministermødet i Bruxelles. Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er dog optimistisk omkring at overtale grækerne.

Den græske udenrigsminister Nikos Kotzias talte til medierne ved ankomsten til udenrigsministermødet i EU i Bruxelles torsdag. Men han sagde ikke meget.
Den græske udenrigsminister Nikos Kotzias talte til medierne ved ankomsten til udenrigsministermødet i EU i Bruxelles torsdag. Men han sagde ikke meget.

BRUXELLES: Al fokus var på græske Nikos Kotzias ved ankomsten til EUs udenrigsministermøde i Bruxelles. For vil den nye græske regering sige god for nye sanktioner mod Rusland eller blokere for den sanktionskurs, som de øvrige EU-lande ønsker?

Men Kotzias var uhyre fåmælt og holdt sig til en enkelt kort kommentar, som han gav på engelsk:

»Godmorgen allesammen. Det er dejligt at være i Bruxelles. Grækenland arbejder for genetableringen af fred og stabilitet i Ukraine og på samme tid for at forhindre splittelse mellem EU og Rusland.«

På spørgsmålet, om Grækenland vil blokere for nye sanktioner mod Rusland, svarede han blot: »Jeg har ikke tid til flere spørgsmål. Nu skal jeg forhandle« og gik ind til mødet.

Onsdag sagde Grækenlands viceudenrigsminister Nikos Chountis til et lokalt nyhedsbureau, at den nye græske regering ikke er enig i »ånden« i sanktionerne mod Rusland, der både har negative konsekvenser for græsk landbrug og økonomien mere generelt.

Den græske regering er også utilfreds med den polske EU-præsident Donald Tusk, der tirsdag udsendte en fælles erklæring fra de 28 EU-landes stats- og regeringschefer. Her blev der lagt op til at skærpe sanktionerne over for Rusland, uden at Grækenlands nye premierminister Alexis Tsipras blev spurgt til den græske holdning. Tsipras’ rådgiver blev hørt, men vendte først tilbage tirsdag morgen, da det var for sent. Tusks stab tilbød at tilføje en note om Grækenlands forbehold, men det takkede grækerne nej til. Kort efter lod Tsipras så forstå, at han ikke kunne stå inde for erklæringen.

Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er dog optimistisk omkring at få grækerne med på holdet. Og det er også nødvendigt, hvis der skal komme nye sanktioner, da det kræver enighed blandt samtlige 28 EU-lande.

»Jeg tror og håber, at vi kan lande det her i mindelighed. Sådan en ny græsk regering, der også er beruset af en stor valgsejr, skal også lige have lov til at sætte sig i stolene og få et overblik over de samlede kampe, de har at kæmpe,« siger Martin Lidegaard og tilføjer:

»Jeg har indtryk af, at der har været gode drøftelser på embedsmandsniveau, og det er også derfor, at jeg tillader mig at være lidt optimistisk. Der burde være en mulighed for at blive enige her. Men det er også sådan, at det er ministrene, der forhandler, så alt kan ske i dag, men jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld. Det kan være, at jeg er for optimistisk. Det vil tiden vise.«

Han håber, at der kan skabes enighed blandt de 28 EU-lande om at udvide sanktionslisten, så den rammer nogle af de personer, som står bag den seneste eskalering af konflikten af Ukraine. Desuden håber udenrigsministeren, at EU vil gå videre med at forberede nye økonomiske sanktioner mod Rusland, som kan iværksættes, »hvis Rusland fortsætter aggressionen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.