Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universitetsbyer får langt flest af de statslige arbejdspladser

En stor del af de udflyttede arbejdspladser i regeringens anden udflytning går til større universitetsbyer.

Pressemøde i Statsministeriet med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde, som præsenterer "Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, " onsdag den 17. januar kl. 13.00 i Statsministeriets Spejlsal på Christiansborg i København.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Den samlede plan kan hentes i PDF-form på Regeringen.dk
Pressemøde i Statsministeriet med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde, som præsenterer "Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, " onsdag den 17. januar kl. 13.00 i Statsministeriets Spejlsal på Christiansborg i København.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Den samlede plan kan hentes i PDF-form på Regeringen.dk

De fire universitetsbyer Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde får tilsammen 1191 statslige arbejdspladser i regeringens anden runde udflytninger.

Odense er absolut topscorer med 465 stillinger, 306 stillinger går til Aarhus, 264 stillinger til Roskilde og 156 stillinger til Aalborg.

Blandt de store flytninger er Miljøstyrelsen, som rykker til Odense med 440 arbejdspladser.

I Aarhus, der får næstflest stillinger, placeres den nye Patientklagestyrelse. Den vil bestå af de dele af Styrelsen for Patientsikkerhed, der allerede er på plads i byen, samt 141 arbejdspladser der flyttes fra København.

Herudover får landets næststørste by 111 nye arbejdspladser i de nye hovedkvarterer for Toldstyrelsen og selskabsdelen af Skattestyrelsen.

Aalborg bliver hjemsted for det nye hovedkvarter for Motorstyrelsen, der får til opgave at følge udviklingen på motorområdet og føre kontrol.

I Roskilde etableres 264 nye arbejdspladser i forbindelse med den nye skatteforvaltning - blandt andet et nyt hovedkvarter for Vurderingsstyrelsen, der skal sikre retvisende vurderinger af ejendomme.

På pressemødet for præsentationen af udflytningsplanen siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- Vi har set en tendens, hvor de store byer løber med det hele. Denne regering ønsker, at alle dele af landet skal have muligheder inden for rækkevidde. At vi får et Danmark i balance.

Dansk Folkeparti støtter udflytningen af arbejdspladser, men partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær, er ikke imponeret over, at mange arbejdspladser flytter til en anden universitetsby.

Kritikken preller af på Lars Løkke Rasmussen:

- Det er rigtigt, at Odense som en lokal hovedstad på Fyn bliver stærkere af det her, og Aalborg bliver som regionshovedstad i Nordjylland stærkere, og Aarhus i det midtjyske bliver stærkere. Det er jo godt for hele regionen.

- Hvis man har et ønske om at bo i det midtjyske, så er det altså lidt mere attraktivt, at der er en arbejdsplads i Aarhus end i København, siger Løkke.

Han betoner samtidig, at der er flere hensyn at tage i udflytningen. Både hensynet til, at de statslige arbejdspladser skal spredes i hele landet, og at visse stillinger skal placeres i stærke universitetsmiljøer.

Ud over universitetsbyerne toppes listen af Næstved med 189 stillinger, Ringkøbing med 171, Middelfart med 153 og Randers med 150.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.