Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge med indvandrer­baggrund strømmer til særlige erhvervsuddannelser

Unge indvandrere og efterkommere går særligt efter SOSU-uddannelserne, men vi skal have dem til at vælge bredere, lyder det fra fagfolk og politikere. I dag har enkelte erhvervsskoler en høj andel af elever med ikke-vestlig baggrund. Andre skoler har stort set ingen.

Arkivfoto. Elever på grundforløbet til smeduddannelsen på CPH West, en stor erhvervsskole på Københavns Vestegn. På mange erhvervsuddannelser har en stor andel af eleverne ikke-vestlig baggrund. Foto: Linda Kastrup
Arkivfoto. Elever på grundforløbet til smeduddannelsen på CPH West, en stor erhvervsskole på Københavns Vestegn. På mange erhvervsuddannelser har en stor andel af eleverne ikke-vestlig baggrund. Foto: Linda Kastrup

Udfordringen med de såkaldte ghetto­gymnasier er efterhånden velkendt.

Flere gymnasier har en så høj andel af elever med ikke-vestlig baggrund, at rektorer og politikere advarer om, at det giver problemer med det faglige og det sociale miljø, og at det får etnisk danske unge til at søge væk.

Tal fra Undervisningsministeriet, som Berlingske har bedt om, viser nu, at der også på landets erhvervsuddannelser er en tendens til, at andelen af ikke-vestlige elever er høj på nogle skoler, mens der på andre udelukkende går elever med dansk baggrund.

18 erhvervsuddannelser havde i 2016 20 pct. eller flere elever med ikke-vestlig baggrund. På otte af dem var det mere end hver tredje.

Men erhvervsskolerne er ikke bekymrede – tværtimod. Uddannelsesmiljøet er godt, og de etnisk danske unge vælger ikke skoler med mange indvandrerelever aktivt fra, lyder det fra blandt andre direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov.

»De unge vælger efter fagene og ikke efter den enkelte skole. Vi oplever ikke, at de vælger etnicitet til eller fra. Og så er der bare nogle af vores uddannelser, som trækker mere i de ikke-vestlige unge – blandt andet fordi de ser dem som en god karrierevej,« siger han.

Erhvervsskolerne og de almene gymnasier kan ikke sammenlignes direkte, da der er tale om vidt forskellige uddannelser.

Når man søger ind på en erhvervsuddannelse, vælger man en specifik retning – eksempelvis tømrer, elektriker eller kosmetolog. Ofte er der langt mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder den retning, man har valgt, så man kan ikke som elev vælge mellem flere forskellige skoler i nærheden af hinanden, som man kan med gymnasierne.

Det er særligt uddannelserne som social- og sundhedshjælper (SOSU) og tandklinik­assistent, der er populære blandt de ikke-vestlige unge.

Lars Kunov oplever, at der blandt indvandrere og efterkommere er prestige i SOSU- uddannelserne på linje med andre sundhedsuddannelser som eksempelvis medicin.

»Og så er der en god mulighed for at få job bagefter, da der er mangel på SOSUer. Det er rigtig positivt, men jeg ville ønske, at der var flere af de ikke-vestlige unge, der så lyset på nogle af vores andre uddannelser også. De vælger meget specifikt,« siger han og fortsætter:

»Der er færre unge med indvandrerbaggrund, der vælger håndværksuddannelser som murer og tømrer. Jeg tror blandt andet, det hænger sammen med, at de har sværere ved at få en praktikplads, fordi de ikke har et lige så stort netværk som deres danske kammerater.«

Større frafald blandt ikke-vestlige elever

På omkring 60 erhvervsuddannelser ud af sammenlagt 275 går der ingen elever med ikke-vestlig baggrund, hvilket blandt andet hænger sammen med skolens geografiske placering. På alle landets erhvervsskoler udgjorde elever med ikke-vestlig baggrund 8,7 pct. i 2016.

Michael Esmann, sekretariatschef i Danske SOSU-skoler, fortæller også, at de ikke-vestlige unge bliver tiltrukket af, at man med en SOSU-uddannelse forholdsvis hurtigt kan få et job og blive selvforsørgende. Heller ikke han oplever, at etnisk danske unge vælger uddannelsen fra, fordi der går mange med indvandrerbaggrund.

»Vi hører om mange andre barrierer i forhold til SOSU-området – men etniciteten hos klassekammeraterne er ikke en af dem. Vores største problem er vores image, for der er mange, der tror, at et job som social- og sundhedshjælper bare handler om at støvsuge og tørre de ældre bagi,« siger han.

Den blandede elevsammensætning giver ikke de udfordringer, som flere gymnasier oplever, forklarer Michael Esmann:

»Vi har også en høj andel af ældre elever på vores uddannelser, så diversiteten er stor. Jeg hører ikke om, at det giver problemer med studiemiljøet.«

Samme melding kommer fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Men der vil dog altid være nogle skoler, der oplever udfordringer, når mange af eleverne kommer fra en anden kultur, vurderer Lars Larsen, der er partner i analyseinstituttet LG Insight og hovedsageligt beskæftiger sig med integration og arbejdsmarked.

»Der er et større frafald blandt ikke-vestlige unge, og det er et problem. Vi oplever også på nogle skoler, at det er svært at få skabt et blandet studiemiljø, når der går mange med ikke-dansk baggrund. Det er meget forskelligt fra skole til skole. Det er ikke en kæmpe udfordring, men det er heller ikke en lutter succes,« siger han.

Også Lars Larsen understreger, at unge med indvandrerbaggrund søger meget smalt, og at SOSU-uddannelserne har arbejdet meget på at gøre sig attraktive for netop denne gruppe. En indsats, flere erhvervsskoler kunne lære af, mener han.

Handler ikke om hud- eller hårfarve

Politikerne har samme opfattelse. Social­demokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, siger samtidig, at han ikke ser et problem i den måde, eleverne fordeler sig på.

»Man vælger et fag og en identitet. Når en ung mand vil være mekaniker, spekulerer han ikke over, hvilken af de 11 mekanikerskoler han nu skal vælge. Han vælger den, der er nærmest. Det handler ikke om hud- eller hårfarve, og derfor har vi ikke et problem, der svarer til det, vi ser på gymnasierne,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at man skal passe på med at nedtone udfordringerne med elevernes fordeling, og hun understreger, at »der er kulturkonflikter på nogle skoler«.

»Vi skal gøre mere for at tiltrække flere af de ikke-vestlige unge til de andre uddannelser. Der er gode beskæftigelsesmuligheder, og vi kan se, at de unge med indvandrerbaggrund trives godt på erhvervsskolerne,« siger hun:

»Der er en kulturbarriere i forhold til især de tekniske uddannelser, som vi skal overkomme. Vi skal blive bedre til at kommunikere målrettet til migrantmiljøerne og fortælle dem om de gode fremtidsmuligheder, der er i netop de uddannelser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.