Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge mænd bliver hjemme på valgdagen: Mathias og Christian gider ikke at stemme

Danmark har altid haft en høj valgdeltagelse, men især unge mænd bliver hjemme på valgdagen, viser den hidtil største kortlægning af danskernes valgdeltagelse. Hvis der ikke gøres noget, kan unge mænd i stemmeboksen om 10-20 år måske være en sjældenhed.

Nej tak, vi står over. Mathias Egeberg og Christian Buch har valgt at lade være med at stemme, som flere andre især unge mænd. »Hvis man lader være med at stemme, så er det en truende knytnæve. Budskabet kommer klarere ud,« som Mathias Egeberg siger. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Nej tak, vi står over. Mathias Egeberg og Christian Buch har valgt at lade være med at stemme, som flere andre især unge mænd. »Hvis man lader være med at stemme, så er det en truende knytnæve. Budskabet kommer klarere ud,« som Mathias Egeberg siger. Foto: Niels Ahlmann Olesen

22-årige Mathias Egeberg og Christian Buch på 19 har taget de første skridt ind i voksenalderen – og er nu en del af mørtelen i demokratiets grundpille: Vælgerkorpset.

De går på Produktionshøjskolen i Brøndby på henholdsvis Film- og Fotolinjen. Christian vil i gymnasiet. Mathias vil ind på fotolinjen på teknisk skole. De er imødekommende og charmerende nervøse. Og så er de en del af en for demokratiet trist tendens blandt unge mænd: De gider ikke stemme.

Mathias Egeberg har stemt én gang i 2011, men fortæller, at han indså, at det var omsonst. Alle politikere er i en eller anden form skurkagtige og mener i bund og grund det samme, som han ser det. At blive væk på valgdagen er et oprør mod et håbløst politisk system. Et statement, som han siger.

For første gang i sit liv havde Christian Buch ved folketingsvalget i fjor muligheden for at bruge sin grundlovssikrede ret til at være med til at bestemme, hvordan samfundet skal se ud. Men han valgte at lade være, fordi alle med en politisk holdning hiver og flår i ham og gør ham forvirret.

»Til fester og familiesammenkomster, har jeg altid siddet midt i en krig mellem rød og blå blok,« siger Christian Buch i en pause mellem timerne på produktionsskolen.

»Når den ene prøver at lokke mig til at stemme på blå blok, så lokker den anden mig til at blive rød. Og så begynder de at skændes hen over hovedet på mig. Det får jeg ikke så meget ud af.«

Da de valgte sofaen, skrev Christian Buch og Mathias Egeberg sig ind i statistikken, som viser, at det oftere er mænd end kvinder, som undlader at stemme – og at tendensen er kraftigst blandt de yngste vælgere. Mere end fire ud af fem kvinder under 30 år stemte ved seneste valg. Blandt de jævnaldrende mænd var det kun tre ud af fire, der benyttede deres demokratiske ret til at have indflydelse.

Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har haft adgang til valgdata fra kommuner landet over i forbindelse med folketingsvalget i fjor. Det har resulteret i den hidtil mest detaljerede undersøgelse af valgdeltagelse herhjemme. De nye tal bekræfter tidligere tendenser: Valgdeltagelsen var 86,9 procent for kvinder og 84,7 procent for mænd. Omregnet betyder det, at omkring 100.000 flere kvinder end mænd var omkring stemmeboksene, og kønsforskellen er størst, når det gælder vælgere i 20erne. Ifølge valgforskerne går tendensen mod, at unge kvinders valgdeltagelse er stabil, mens yngre mænds er støt faldende. Sådan som det også ses i andre vestlige lande.

Tilliden er væk

Mathias Egeberg har kunnet stemme ved to folketingsvalg. Ved folketingsvalget i 2011 stemte han SF, fordi blå blok havde for meget magt. Ved valget 2015 var han blevet så træt af politikere fra begge fløje, at han ikke stemte. Og han har ikke i sinde at gøre det fremover.

Stort set alle politikerne er blevet taget for svindel, mener Mathias. »Eller har haft fingrene lidt for langt nede i kagedåsen«, som han siger.

»For politikerne handler det bare om at være imod de andres idéer. Men når man kigger på, hvad de fører af politik, når de så er blevet valgt ind i Folketinget, så er det fuldstændig lige meget, hvem man stemmer på. Jeg stoler hverken på politikerne fra rød eller blå blok mere.«

Valgforskningen har flere gange påvist, at hvis unge påvirkes positivt hjemmefra til at deltage i den demokratiske proces, så har det virkning resten af livet.

Christian, ville det hjælpe dig, hvis din mor opfordrede dig til at stemme?

»Måske. Men jeg ville måske komme til at stemme på nogen, som jeg ikke ville have stemt på, hvis jeg havde vidst, hvem jeg ville stemme på. Hvis min mor og far, da min far levede, gik meget op i politik, og havde en livsstil, der passede til et af partierne, og de stille og roligt fik mig ind i det, så ville det nok have hjulpet mig meget til at stemme. Så ville jeg stemme på et parti, der ville gøre noget for os

Mathias Egeberg er flere gange røget ud i hede skænderier med sin papfar, fordi han ikke vil stemme.

»Han siger, at så har jeg ingen grund til at brokke mig over noget. Du kan bare gå op og stemme blankt, hvis du ikke ved, hvem du skal stemme på, siger han. Men mit problem er jo, at det at stemme blankt er lige så virkningsløst som en løftet pegefinger til politikerne. Men hvis man lader være med at stemme, så er det en truende knytnæve. Budskabet kommer klarere ud, og så kommer det i medierne. Det er du og fotografen jo et eksempel på.«

Christian Buch har ikke i folkeskolen oplevet at blive undervist i, hvor vigtigt det er at stemme, siger han, eller fået et overblik over det politiske landskab i Danmark. »Jeg vil gerne vide, hvad partierne går ind for, fordi jeg ikke helt ved, hvad der er bedst for mig eller for Danmark.«

Vennernes ros

Christian Buch er flere gange blevet draget mod Liberal Alliance på grund af vennernes ros til partiet om flere penge til den enkelte og lavere bilafgifter.

Når I ikke bruger jeres stemmeret, viser I, at I er ligeglade med et samfundssystem, der har skabt de muligheder I har, og det velfærdssamfund I lever i?

Mathias Egeberg: »Når jeg undlader at stemme, er det fordi, der er nogle ting, som er helt galt med vores politiske system. F.eks. at politikerne er så beskyttede, som de er. Der mangler noget lovgivning, der fortæller. Hvad man skal overholde, når man er politiker. Hvis jeg stemmer eller stemmer blankt, så støtter jeg jo det system.«

Christian Buch: »Jeg kan godt se, at hvis man ikke stemmer, så har man ikke så meget at skulle have sagt.«

Det kan du finde ud af ved at gå på nettet, klik, klik og søge på de enkelte partier?

»Det har jeg også prøvet, og jeg har taget en test på nettet, men den ledte mig bare hen til et parti, jeg slet ikke var enige med. De kristelige.«

Det mener de om valganalysen

»Udødelige« unge mænd er splittede

Johannes Andersen, lektor ved statskundskab på Aalborg Universitet:

»Som ung har man en tro på, at man er udødelig, og at man kan forme fremtiden selv. Den tro er stærkt medvirkende til, at man tænker, at man ikke behøver at gå ned og stemme. Den er især udbredt blandt yngre mænd, mens kvinderne gearer lidt ned og tænker, at der også er andre til stede i samfundet.

Vi har udviklet en medborgerkultur, hvor vi i stigende udstrækning kan foretage individuelle valg i forhold til offentlige ydelser. Hvilken skole dine børn skal gå på. Hvilken løsning du vil have på din sygdom eller til de gamle. Det betyder, at forældrene lever i en tid, hvor politisk kultur bliver svagere og svagere, følelsen af at man hører til et sted.

Der er ikke længere en hverdagskultur, der åbner for politisk engagement indskrevet i klare orienteringspunkter. Når forældrene så skal give noget videre til deres børn, bliver det strengt taget kun: Nu skal du huske at stemme. Det er lige før, de ikke kan sige hvorfor. Det er dér, forældrene står svagt, når de skal opdrage deres børn til at være politisk engagerede.

En af de vigtigste grunde til, at man som ung mand går hen og stemmer er, hvis ens mor eller far fortæller, at man skal gøre det. Dér kan det godt være, at nogle drenge taler for lidt med deres mor om den slags ting.

Politikerne står i den anden ende af skalaen og koncentrerer sig om, hvad der gør sig bedst. Altså hele spin-logikken. Det vil sige: Individualiserede forældre i den ene ende og spin-orienterede politikere i den anden gør, at den politiske kultur blandt børn og unge i dag er relativt svag.«

En grundlæggende fare for samfundet

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet. Medforfatter til undersøgelsen »Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015«:

»Hvis vi fremskriver tendensen et par valg, så vil forskellen mellem mænd og kvinder blive større og større. Det kan få betydning for demokratiet, hvis halvdelen af os bliver på sofaen og den anden halvdel, altså kvinderne, bestemmer. Så bliver politikernes mandat svækket. Vi står med en generationsdiskussion, der er meget vigtig at tage nu frem for at stå med den om ti år, hvor valgdeltagelsen kan have fået et gevaldigt gok i nødden.
Det er grundlæggende til fare for samfundet på længere sigt.

Andre tal viser, at kvinder kommer hurtigere i gang end mændene med det meste i livet: Uddannelse, arbejde, familie. Og altså også med deres demokratiske bevidsthed.

Det peger tilbage på vores uddannelsessystem. Men også på de unge mænd selv. De må til at tage ansvar og sætte sig ind i politik og få sat det kryds. Vi har et åbent og frit demokrati og en fri debat. Så at sige, at det er pressens eller politikernes skyld, det er forkert.«

Politikerne har et særligt ansvar

Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd:

»Når de unge mænd ikke bruger deres stemmeret, er det et faresignal om, at nogle føler sig meget langt fra fællesskabet og fremmedgjort over for politik. De føler, politik er noget, der foregår meget langt væk på et slot i København.

Mange unge er ikke ligeglade. De har skam holdninger til samfundet og deres egen hverdag, men derfra og så til at sætte det ind i en politisk sammenhæng, dér er langt.

Vi skal være særligt opmærksom på, at når vi laver initiativer, der skal øge valgdeltagelsen, så skal vi også være sikre på at ramme de unge ufaglærte mænd og dem på overførselsindkomster og dem på erhvervsuddannelserne og sikre, at der også foregår en politisk debat dér.
Alle borgere har et ansvar for, at alle bliver en del af den politiske samtale, men politikerne har et særligt ansvar.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.