Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Unge kriminelle skal mærke konsekvenserne«

Med 11 tiltag vil regeringen skræmme unge fra at begå kriminalitet. Børn ned til 13 år skal stilles til ansvar for deres ulovligheder.

Socialminister Manu Sareen og justitsminister Mette Frederiksen (foto) præsenterer regeringens udspil 'En ungdom uden kriminalitet - Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde' på et pressemøde i Justitsministeriet onsdag d. 22. april 2015.
Socialminister Manu Sareen og justitsminister Mette Frederiksen (foto) præsenterer regeringens udspil 'En ungdom uden kriminalitet - Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde' på et pressemøde i Justitsministeriet onsdag d. 22. april 2015.

Selv om ungdomskriminaliteten er faldet de seneste otte år, er der fortsat behov for at skærpe indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Med udspillet »En ungdom uden kriminalitet« vil regeringen derfor sikre, at unge mærker en konsekvens, hvis de for eksempel begår hærværk. Og det gælder børn helt ned til 13 år, forklarer justitsminister Mette Frederiksen (S) og social - og integrationsminister Manu Sareen (R) ved præsentationen af regeringens udspil onsdag.

»Der er fortsat store udfordringer - ikke mindst i nogle af vores udsatte boligområder, omkring S-togsstationer og i andre sammenhænge, hvor ofte mindre grupper af unge får lov til at sætte scenen til stor gene for alle andre, der er samme sted,« siger Mette Frederiksen og understreger, at regeringen »ikke er i mål«.

»Børn og unge, som begår kriminalitet skal mærke sammenhæng, men også konsekvens,« siger justitsministeren.

Hun peger på, at regeringen vil sætte hårdere ind over for selve kriminaliteten, men i lige så høj grad også vil være konsekvente over for årsagerne til, at unge kommer ud i kriminalitet.

Konkret vil regeringen udvide politiets mulighed for at straffe unge kriminelle i 13-17-årsalderen med samfundsnyttigt arbejde i form af de såkaldte ungepålæg. I dag kan unge, der begår hærværk, for eksempel blive sat til at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk.

Ifølge justitsministeren har ordningen vist sig så effektiv, at den også skal kunne anvendes i sager, hvor det af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre at sætte den unge til at udbedre en skade.

»Det skal have en opdragende effekt, at de unge skal rydde op efter sig selv,« siger Mette Frederiksen.

Selv om de unge således skal gøre skaden god igen, afviser regeringen dog at sænke den kriminelle lavalder. Efter at VK-regeringen sænkede den til 14 år, har den nuværende regeringen i 2012 hævet den til 15 år igen.

»Vi vil ikke have børn i fængsel. Det kommer der ikke noget godt ud af,« siger Manu Sareen.

Tværtimod skal oprettelsen af reaktionsråd bestående af politi og de sociale myndigheder sikre, at børn og unge får den rigtige hjælp, første gang de begår en ulovlighed, påpeger social - og integrationsministeren.

Som en del af udspillet vil regeringen også forbyde unge kriminelle helt ned til 15 år adgang til områder, hvor politiet vurderer, at de ikke bør færdes. Det såkaldte »zoneforbud« skal kunne anvendes af politiet i forhold til eksempelvis gader, by- eller boligområder, hvor politiet ved, at der sælges hash eller hårde stoffer.

Mens Enhedslisten og SF tager positivt imod regeringens udspil - og sidstnævnte ligefrem beskriver det som »det vigtigste skridt i nyere dansk retshistorie« - er den borgerlige opposition langt fra imponeret.

Den samlede blå blok agter at gå til valg på at sænke den kriminelle lavalder og indføre en ny ungdomsdomstol. Og med afvisningen af netop en ungdomsdomstol svigter regeringen de unge, mener de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercardo (K).

»Det er vigtigt at sige, at børn helt ned til 12 år jo ikke skal sættes i fængsel med hårdkogte kriminelle, men der skal være en sanktion, hvis man begår kriminelle forhold, inden man bliver 15, og det lægger regeringen slet ikke op til,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.