Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ungdomspartiers krav: Aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark

Størstedelen af de politiske ungdomspartier går nu ind for at gøre aktiv dødshjælp lovligt. Folketinget bør tage forslaget op, mener en række ungdomsformænd. Politikerne afviser.

Ved en debat i folketinget op til skolevalget torsdag fortæller VU-formand Chris Preuss (t.v.) om ungdomspartiets holdning til aktiv dødshjælp.
Ved en debat i folketinget op til skolevalget torsdag fortæller VU-formand Chris Preuss (t.v.) om ungdomspartiets holdning til aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp er et populært emne blandt de unge.

Når 63.000 skoleelever torsdag afholder skolevalg, er mærkesagen ‘Gør aktiv dødshjælp lovligt’ blandt de fem mærkesager, som optager dem mest - for andet valg i træk.

Samtidig viser debatten om emnet, at alle ungdomspartier undtagen SUF og Nye Borgerlige Ungdom nu går ind for at gøre aktiv dødshjælp lovligt herhjemme.

»Man har ret til selv at beslutte mange ting i livet, men hvis du er dødeligt syg og det kommer til døden, så er du frataget retten til selv at bestemme. Det er grundlæggende helt skævt,« siger Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom (VU).

De havde allerede ved sidste skolevalg i 2015 aktiv dødshjælp som mærkesag. Dengang som et af de eneste ungdomspartier - siden er de fleste andre gået samme vej.

»Det er kerneliberal politik at kunne bestemme over din egen krop og dit eget liv,« siger Stefan Roy Frederiksen, landsformand for Liberal Alliance Ungdom (LAU), der lige nu ser ud til at være det største parti blandt unge vælgere.

Jonas Hedegaard Hansen fra Københavns Universitet forsker i skolevalgene og kalder interessen for aktiv dødshjælp »bemærkelsesværdig«.

»Der har været en myte om, at unge ikke interesserer sig for de store og svære spørgsmål, og at hvis du vil snakke om politik med de unge, skal du vælge et »ungt emne«. Der viser det her jo det modsatte,« siger han.

Opråb til Christiansborg

Ungdomspartierne peger på at få indført en ordning, hvor du som dødeligt syg efter både en lægefaglig og en psykologs vurdering, kan få lov til at dø ved enten at få en sprøjte eller en pille.

Lignende ordninger har siden begyndelsen af årtusindet været lovlige i Holland og Belgien.

Men på trods af, at også flere meningsmålinger har vist bred opbakning blandt danskerne til at få gjort aktiv dødshjælp lovligt, så er partierne i Folketinget imod. Og det vækker undren blandt ungdomsformændene.

»Det kan være en svær diskussion at starte, men der er bred opbakning i befolkningen. Der er bred opbakning blandt os i ungdomspartierne. Derfor tror jeg også, det er er et emne, som folk ønsker, at politikerne leverer nogle løsninger på,« siger Chris Preuss.

Både LAU og SFs Ungdom er enige.

»Det er interessant, at størstedelen af ungdomspartierne nu bakker om aktiv dødshjælp. Jeg opfatter det som et opråb fra os til moderpartierne om, at de bør tage det op,« siger landsformand Nanna Bonde fra SFU.

Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), mener, at ungdomspartiernes holdning må skyldes manglende indsigt.

»Hver gang jeg taler med folk, der er for aktiv dødshjælp, så viser det sig, at de ikke kender nok til de regler, vi har i dag. Og de kender heller ikke nok til reglerne andre steder,« siger hun.

Vil udbrede passiv hjælp

I efteråret blev der holdt et lukket samråd efter en heftig mediedebat om 78-årige Mogens Arlund. Han fik en dom for i medlidenhed at slå sin kone ihjel, da hun efter at være blevet lam i en ulykke selv havde bedt ham om det.

»Vi har talt med forskellige parter og eksperter, og vi har bl.a. været i Holland for at få syn for sagen. Vi har gennemgået det meget grundigt, og alle partier er på den baggrund enige om, at vi ikke vil gøre aktiv dødshjælp lovligt,« forklarer Liselott Blixt.

Modstanden bygger på en anbefaling fra Etisk Råd og Lægeforeningen. Samtidig har der været en række uheldige sager i de lande, der har gjort ordningen lovlig, mener DFeren.

»I Holland har der været både psykisk syge og børn blandt dem, der har fået aktiv dødshjælp - det er simpelthen grotesk,« siger Liselott Blixt.

Folketingets partier vil i stedet arbejde for at få udbredt kendskabet til paragraf 25 i Sundhedsloven. Den gør det muligt for terminale patienter at afvise livsforlængende behandling og i stedet få så meget smertestillende medicin, at du i praksis er bedøvet, til du dør.

»Det er en mulighed, som allerede eksisterer i dag. Og vi vil meget gerne have den paragraf til debat, ligesom vi gerne vil sikre os, at Sundhedsstyrelsen og alle andre offentlige instanser hjælper med at forklare folk, hvilken hjælp du kan få, når du er dødeligt syg,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

​Sundhedsminister afviser

Ifølge VU-formand Chris Preuss er ordningen i Sundhedsloven utilstrækkelig, fordi der ikke er nogen ramme for, hvor længe det kan tage. Den ændrer heller ikke ved, at du kan blive straffet for at hjælpe en dødeligt syg, som selv vil herfra.

»Sagen med Mogens Arlund viser, hvor grotesk vores samfund er på det her punkt: At vi bliver nødt til at give en mand en dom for at udføre det, som hans ægtefælle gennem 50 år beder ham om,« siger han.

Stefan Roy Frederiksen fra LAU går skridtet videre.

»Uanset hvorfor du ønsker at komme herfra. Uanset om du er ung, gammel, syg eller rask, så synes vi, du skal kunne kontakte din læge og få noget hjælp. Alternativet er, at folk vælger galgen i garagen,« siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vakte i 2015 opsigt, da hun selv gik imod partilinjen i Venstre og foreslog en debat om at gøre aktiv dødshjælp lovligt.

»Det er mit klare indtryk, at alt for mange syge og gamle borgere lider alt for længe og helt unødigt. Det er mennesker, der befinder sig i et smertehelvede, hvis familie ikke længere kan genkende dem,« sagde hun dengang til Kristeligt Dagblad.

I dag er ministeren helt på linje med ordførerne i folketinget, som skal debattere emnet igen den 23. februar.

»Vi er meget optaget af at sikre, at den enkelte - også når det kommer til de svære beslutninger - selv kan være medbestemmende,« skriver hun i en mail.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.