Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Umage alliance indgår aftale om EU-nej

På tværs af politiske skel danner de EU-kritiske partier en fælles nej-aftale frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet i december. Nej-partierne er gået »fuldstændig i panik«, mener udenrigsminister Kristian Jensen.

Med en opsigtsvækkende alliance går Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU sammen om et fælles alternativ til at stemme ja ved den forestående folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Fra venstre Christina Egelund (LA), Morten Messerschmidt (DF), Pernille Skipper (Ø) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU).
Med en opsigtsvækkende alliance går Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU sammen om et fælles alternativ til at stemme ja ved den forestående folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Fra venstre Christina Egelund (LA), Morten Messerschmidt (DF), Pernille Skipper (Ø) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU).

Folketingets EU-positive partier fører en »forsimplet« kampagne, som skal forsøge at skræmme danskerne til at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet ved folkeafstemningen i december.

Men sandheden er, at den danske befolkning intet har at være bange for. At danskerne faktisk har et alternativ, hvis de stemmer nej. Det er med de argumenter som affyringsrampe, at alle de EU-skeptiske partier i Folketinget – Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance – samt Folkebevægelsen mod EU nu indgår en opsigtsvækkende alliance, der skal øge sandsynligheden for et nej ved folkeafstemningen den 3. december.

Konkret har den umage alliance, som har været undervejs siden før folketingsvalget i juni, indgået en aftale, der har det erklærede formål at file partiernes interne uenigheder af for i stedet at kunne stå skulder ved skulder om en fælles nej-platform, der skal konkurrere med den aftale, som de EU-positive partier strikkede sammen tidligere på året.

»Det skal stå klart for danskerne, at afstemningen ikke handler om at stemme ja eller nej til den pakke, de EU-begejstrede partier har lavet. Afstemningen er et valg mellem to forskellige pakker. Deres, som afskaffer al suverænitet og giver ja-partierne en blankocheck til at lade EU-toget køre uforstyrret videre, eller vores, som sikrer demokrati og så lidt overdragelse af suverænitet som overhovedet muligt,« forklarer Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det klart, at der intet »brugbart alternativ« er til at stemme ja ved folkeafstemningen­.

Den retorik provokerer Morten Messerschmidt.

»Det er meget demagogisk og forsimplet, hvad Lars Løkke siger. Det vækker minder om, hvad vi har hørt ved tidligere afstemninger, hvor ja-partierne maler fanden på væggen. Jeg tror, det skyldes, at Løkke er bange for, at det går op for folk, hvor vidtrækkende hans forslag er,« siger han.

Et afgørende element i nej-partiernes nye aftale handler om Danmarks medlemskab af Europol, som er EUs politisamarbejde for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Afskaffer Danmark ikke retsforbeholdet, står vi nemlig til at ryge ud af samarbejdet.

De fire nej-partier er internt meget uenige om, hvorvidt Danmark bør være med i Europol, og derfor har ja-partierne brugt spørgsmålet om netop Europol som en tung rambuk for at anbefale danskerne at stemme ja ved folkeafstemningen.

Men nu samler nej-alliancen sig om en aftale, der indebærer enighed om, at danskerne, i tilfælde af et nej i december, alligevel skal have mulighed for med en ny og hurtig folkeafstemning at stemme Danmark ind i Europol – medmindre det viser sig muligt at få en såkaldt parallelaftale med de øvrige EU-lande, der sikrer det samme.

Til gengæld ønsker de fire aftalepartier at fastholde, at alle beslutninger om at deltage i EUs retspolitik også fremover skal ske gennem parallelaftaler eller ved folkeafstemning – en såkaldt »begrænset anvendelse af tilvalgsordningen« – og altså ikke ved beslutninger truffet af et flertal i Folketinget, sådan som ja-partierne lægger op til med den aftale, de har sendt til folkeafstemning.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, understreger, at hun er modstander af dansk deltagelse i Europol, fordi det i hendes øjne involverer en masse retssikkerheds­problemer.

»Men ved at lave den her aftale ønsker vi at vise, at det faktisk kan lade sig gøre at fortsætte i Europol, hvis det er så vigtigt, og befolkningen ønsker det, uden at vi afgiver magt til EU om forældremyndigheder, skilsmisser og strafniveauer. Derfor vil vi bakke op om en folkeafstemning kun om Europol, hvis danskerne stemmer nej i første omgang,« siger Skipper og fortsætter:

»Vi vil ikke finde os i, at Europol bliver taget som gidsel med den konsekvens, at vi ikke får en diskussion om, hvor ekstremt stor en suverænitetsafgivelse, danskerne bliver bedt om at tage stilling til. Derfor vil vi gerne isolere den her diskussion og frigive gidslet Europol fra debatten«.

Samme melding kommer fra Rina Ronja Kari, der er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

»Vi er imod Europol, men vi mener ikke, at danskerne skal stemme ja til hele pakken i december, blot fordi de er bange. Derfor er det en god idé at holde en afstemning om at lade Danmark blive i Europol, så vi kan få den debat lukket ned. Forhåbentlig kan tiden så gå med at diskutere alt det andet, folke­afstemningen handler om, for det handler om kernen i vores demokrati og retssamfund,« siger hun.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU har underskrevet en aftale om åbenhed, nærhed og demokrati i EU.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU har underskrevet en aftale om åbenhed, nærhed og demokrati i EU.

Hvad skal bestemme?

Danmarks retsforbehold blev født med folkeafstemningen om den såkaldte Edinburgh-aftale i maj 1993.

Siden har forbeholdet holdt Danmark uden for mere og mere fælleseuropæisk retspolitik, fordi det i stadig stigende grad er blevet transformeret fra at ske mellemstatsligt til at ske overstatsligt.

Det samme sker inden længe med Europol, der får vedtaget nye regler på overstatsligt niveau, som Danmark er afskåret fra at deltage i, fordi retsforbeholdet forbyder overdragelse af suverænitet.

Efter lang tids tilløb har de EU-positive partier derfor strikket en pakke sammen, der skal afskaffe retsforbeholdet for at lade det erstatte af en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen indebærer, at Danmark selv bestemmer, hvad vi vil være med til af fælleseuropæisk retspolitik, og hvad vi ikke vil være med til.

Allerede nu vil partierne dog bede danskerne om opbakning til at afskaffe 22 såkaldte retsakter – altså undtagelser fra allerede eksisterende europæisk retspolitik, som Danmark ikke er med i på grund af retsforbeholdet.

Blandt retsakterne er, at danskerne får mulighed for at tilslutte sig EUs samarbejde om eksempelvis bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, menneskehandel og cyber-kriminalitet.

Når det kommer til al ny EU-retspolitik, som kommer i fremtiden, vil ja-partierne til gengæld lade det være op til et flertal i Folketinget at afgøre, om Danmark skal være med eller ej, mens nej-alliancen mener, at det i disse tilfælde stadig kun skal kunne ske ved folkeafstemning.

Og derfor er prisen for at stemme ja også alt for høj, mener nej-partierne, selv om de støtter mange af de retsakter, som ja-partierne i første omgang vil have danskerne med ind i.

»De fleste af de ting, ja-partierne foreslår at tage Danmark med i, er fornuftige nok. Mange af dem er eksempler på det gode ved EU-samarbejdet. Men det er ikke en demokratisk ordentlig måde at gøre det på, at man så fremover lader det være op til et simpelt flertal at bestemme,« siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund.

Men hvis du siger, at mange af de ting, vi får mulighed for at komme med ind i, er fornuftige, har ja-partierne så ikke stadig det bedste tilbud til danskerne?

»Nej, for der er ingen af de retsakter, hvor man kan forestille sig, at de andre EU-lande vil synes, det er dårligt, at Danmark er med. Men det kan man jo godt sørge for, uden at danskerne til evig tid efterfølgende må acceptere, at retspolitikken formes i Bruxelles og ikke på Christiansborg,« siger hun.

Oprustning fra nej-fløjen

Med den nye aftale forsøger nej-alliancen for alvor at opruste i opgøret mod ja-siden til folkeafstemningen. Det sker efter, at en række målinger har vist, at danskerne umiddelbart har tænkt sig at stemme ja – og efter at Politiken har kunnet fortælle, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussen er godt i gang med at bygge sin kampagne op.

Blandt andet har Løkke holdt møder med en række organisationer, eksempelvis Red Barnet og Politiforbundet, for at få så mange som muligt til at bruge deres autoritet og platform til at sprede opfordringen om et ja til danskerne.

Ifølge centrale kilder i nej-alliancen har det stået klart for dem, at man ville tabe slaget, hvis hele diskussionen skulle handle om Europol. Derfor forsøger man med aftalen at afmontere ja-sidens stærkeste kort i debatten – samtidig med, at man tilbyder et »konstruktivt alternativ« fremfor bare at sige nej.

Selve aftalen er blevet smedet sammen gennem en række møder, hvor centrale folk fra partierne har deltaget. Fra Dansk Folkeparti har det været Morten Messerschmidt, mens det for Liberal Alliance har været Simon Emil Ammitzbøll og for Enhedslisten Pernille Skipper.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) føler sig dog ikke presset af den nye aftale mellem hans modstandere i EU-debatten.

»Det her er et klart bevis på, at nej-partierne er gået fuldstændig i panik. De har indset, at deres hidtidige strategi fører Danmark direkte ud af Europol, og at det derfor er fuldstændig tåbeligt at stemme nej. Nu forsøger de så desperat at gå en anden vej,« siger han.

Adspurgt om nej-partierne ikke har en pointe i, at det ville være mere demokratisk fortsat at lade det være op til danskerne og ikke et flertal på Christiansborg at bestemme over Danmarks deltagelse i EUs retspolitik, svarer udenrigsministeren:

»Vi har valgt i Danmark, at de vigtigste beslutninger sker med repræsentativt demokrati, hvor et flertal træffer beslutninger på vegne af danskerne. Det gælder, når vi sender soldater i krig, når vi ændrer beskatningen af danskerne, når vi forandrer vilkårene for at bo her i landet. Derfor er det volaplyk, at det repræsentative demokrati lige på dette område ikke fungerer. Hvis de ønsker at afskaffe vores demokratimodel og lave Danmark om til Schweiz, hvor alt skal til folke­afstemning hele tiden, synes jeg faktisk, de skal sige det«.

Men hvis man forestiller sig, at et flertal fremover vil have Danmark med i EU-retspolitik, som et meget stort mindretal er imod, vil du så være klar til at sende det til folkeafstemning, selv om du ikke er forpligtet til det?

»Det er ikke en garanti, jeg kan give. Der kan være situationer, hvor et flertal vil noget, som et mindretal er imod, men som ikke har særlig stor betydning. Og der kan være sager, hvor det er meget vigtigt, og hvor man kunne overveje en folkeafstemning. Det er ikke noget, jeg på forhånd vil binde mig til eller afskrive mig,« siger udenrigsministeren.

Heller ikke den radikale formand, Morten Østergaard, er imponeret over nej-alliancens tilbud til danskerne.

»Det her er en afledningsmanøvre og gold taktik, som jeg ikke tror, at danskerne giver så meget for. Det savner troværdighed, at man kommer med det her nu, efter at afskaffelsen af retsforbeholdet nærmest har været diskuteret i et år, og efter at man kan se, at der er et stort flertal blandt danskerne for at stemme ja. Det er en taktisk skinmanøvre, som skal dække over, at man har indset, at man har en dårlig sag,« siger Østergaard.

»Og så mangler nej-partierne stadig at svare på, hvad det er, de ikke vil have Danmark med i. Er det, at man skulle tage sin arv med til udlandet? At et polititilhold også skal gælde i et andet EU-land? Det, synes jeg, er det væsentlige – ikke en spøgelsesdebat om, hvad der kan komme i fremtiden. Der er noget meget konkret på spil her og nu,« fortsætter R-formanden.

Tilbage i Dansk Folkeparti understreger Morten Messerschmidt, der har været pennefører på nej-alliancens aftale, at manøvren skal ses som et udtryk for, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at investere mange kræfter i kampen for et nej.

På Christiansborg er der ellers blevet spekuleret i, hvor hårdt et tryk partiet vil lægge frem mod folkeafstemningen, når det nu er deres egen statsminister, de skal lægge arm med om spørgsmålet.

»Vi kommer ikke til at skåne nogen, heller ikke regeringen. Det her er fuldstændig essentielt for Dansk Folkeparti, og derfor vil vi gøre alt, vi overhovedet kan, for at få folkeafstemningen til at ende med et nej. Vær endelig ikke i tvivl om det,« siger Messerschmidt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.