Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ulrik Wilbek skal sikre Venstre borgmesterpost i Viborg

Ulrik Wilbek stiller igen op som Venstres borgmesterkandidat i Viborg. Han har tidligere siddet i byrådet.

København: Den tidligere håndboldlandstræner og nuværende sportschef i Dansk Håndbold Forbund, Ulrik Wilbek, gør nu et nyt forsøg på at blive borgmester for Venstre i Viborg Kommune.

Det sker, efter at viceborgmester Jens Rohde har meldt sig ud af partiet i protest mod regeringens asylpolitik.

Ulrik Wilbek er en kendt mand i byen, hvor han har trænet håndboldkvinderne igennem en årrække.

Han var Venstres spidskandidat til kommunalvalget i 2007, men da han sagde ja til jobbet som herrelandstræner i håndbold, måtte de politiske ambitioner vige for en stund.

Siden er han blevet sportschef i Dansk Håndbold Forbund, og nu er han altså klar til at gå mere aktivt ind i politik igen.

- Jeg synes, det kunne være en utrolig spændende opgave igen at blive en del af det politiske liv i Viborg Kommune.

- Hvis jeg bliver Venstres spidskandidat, er jeg klar, til at give alt jeg har for sammen med byrådsgruppen at skabe en visionær handlingsplan for Viborg Kommune, siger han i en pressemeddelelse.

Han har samtidig opbakning fra forretningsudvalget hos Venstre i Viborg, som mener, at Wilbek har de egenskaber, som en borgmesterkandidat skal have.

- Det er blandt andet kvalifikationer som, at man med sine liberale holdninger skal kunne arbejde for Venstre i Viborg Kommunes visioner og mål, være en dygtig kommunikator, have gode forhandlingsevner, være karismatisk og have personlighed og i øvrigt være troværdig, empatisk, lydhør og folkelig, siger lokalformand Anders Jensen.

Ulrik Wilbek sad i byrådet i Viborg for Venstre i perioden fra 1998-2001 og fungerede i perioden som formand for socialudvalget.

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 satte Venstre sig på 12 af byrådets 31 pladser og blev igen det største parti.

Borgmesterposten gik dog til Konservatives spidskandidat Søren Pape Poulsen.

Han fratrådte i september 2014, fordi han blev valgt som ny landsformand for partiet. I den forbindelse blev han afløst af partifællen Torsten Nielsen.

Venstre har ikke haft borgmesterposten i Viborg Kommune siden 1990, hvor Jørn Cato Nielsen var byens førstemand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.