Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ulovlig partistøtte: Politikere kender ofte »anonyme« donorer

Anonyme pengedonationer til politikere er forbudt i flere nordiske lande, men i Danmark strømmer det ind med millioner af tilsyneladende anonyme kroner til politikerne, viser en omfattende aktindsigt. Men politikerne kender ofte de »anonyme« donorer. Dermed bryder partierne loven.

Valgkampe såsom op til kommunalvalget i 2013, da valgplakater atter prydede Dronning Louises Bro mellem indre by og Nørrebro i København, er dyre for partierne. De må tære på partikasserne og nogle gange modtage anonyme bidrag. En række af disse har dog ikke været anonyme og skulle have været oplyst. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Valgkampe såsom op til kommunalvalget i 2013, da valgplakater atter prydede Dronning Louises Bro mellem indre by og Nørrebro i København, er dyre for partierne. De må tære på partikasserne og nogle gange modtage anonyme bidrag. En række af disse har dog ikke været anonyme og skulle have været oplyst. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Anonyme pengebeløb til politikere er ikke noget, vi bruger i Danmark.

Omtrent sådan var beskeden fra de danske myndigheder, da Europarådets antikorruptionsenhed, Greco, besøgte Danmark for at danne sig et billede af forholdet mellem politikere og økonomiske donorer i Danmark.

Men nu viser en omfattende gennemgang, som Berlingske har foretaget af partiernes erklæringer om partistøtte på kommunalt og regionalt niveau, at det er strømmet ind med anonyme pengebeløb til folketings- og byrådskandidaters valgkampagne de seneste år.

En aktindsigt, som Berlingske har fået i alle opstillingsberettigede partiers ansøgninger om partistøtte i samtlige 98 kommuner og fem regioner, viser, at politikerne alene i perioden fra 2007 til 2013 har modtaget mere end 7,2 mio. kroner fra donorer, som er anført som anonyme.

Problemet er, at de såkaldt anonyme donorer i adskillige tilfælde er kendt af den modtagende politiker eller parti, viser en undersøgelse, som Berlingske har foretaget.

Antallet af eksempler, hvor en folketingskandidat, lokalformand eller kasserer for en partiforening har modtaget kuverter med kontanter eller bankoverførsler fra folk, som partiet kender identiteten på, men som efterfølgende under strafansvar er blevet angivet som anonyme tilskud, er omfangsrigt.

Det overrasker juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, som er en af Danmarks førende eksperter i partistøtte, og som har sæde i regeringens ekspertudvalg om samme emne.

»Det her kommer bag på mig. I udvalget har vi snakket om, at det nok ikke er et stort problem i Danmark, fordi de landsdækkende partier i hvert fald har meget få anonyme bidrag i de officielle regnskaber. Derfor er det lidt overraskende, at det er så stort på lokalt niveau,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Han understreger, at der ikke er skyggen af tvivl om, at loven tilsiger, at man ikke må kende identiteten på en donor, som man angiver som anonym.

»Det er indiskutabelt. Det kan godt være, at der er nogle, som tror, at de kan love donorerne anonymitet, men det kan de ikke. Det er ikke bare en omgåelse af loven. Det er også en omgåelse af selve teksten i loven,« siger han.Eksemplerne på, at pengedonorer bliver angivet som anonyme, selv om politikerne har en personlig relation til bidragyderne, står i kø.

Da Venstre i Aalborg ved det seneste kommunalvalg kæmpede for at få Tina French Nielsen (V) valgt som borgmester i den nordjyske by, lykkedes det Venstre at indsamle hele 623.825 kroner i valgåret 2013, der blev angivet som anonyme. Men spørger man V-formand i Aalborg Randi Balleby, som også sidder i Venstres hovedbestyrelse, er hun ikke i tvivl om, hvem bidragyderne er.

»Jeg ved lige præcis, hvem giverne er. Der er ikke nogen, der kommer og sætter penge uden for døren. Pengene kommer ind ved, at kandidaterne sætter sig ned foran deres computer og giver sig til at ringe til nogle, de handler med, eller nogle, de kender,« siger Randi Balleby.

Hun fortæller desuden, at »cirka en tredjedel« af de bidrag, der er anført som anonyme, er kommet ind ved hjælp af borgmesterkandidaten Tina French Nielsen. På spørgsmålet om, hvorfor folk donerer pengene, svarer hun:

»Det er måske, fordi man gerne vil holde sig gode venner. Så har man måske givet til de to borgmesterkandidater, der var, og så håbede man, at de godt kunne huske det,« siger Randi Balleby.

Da Berlingske foreholder hende myndighedernes definition på en anonym donor, tilføjer hun:

»Det skal være i orden. Vi har udfyldt noget, som, vi troede, var korrekt på det tidspunkt, men det kan godt være, at det er forkert. Det vil jeg rette over for kommunen i morgen,« siger hun.

Venstre i Esbjerg genkender donorer

Også Venstre i Esbjerg, hvor borgmester Johnny Søtrup blev genvalgt ved det seneste kommunalvalg, kender afsenderne bag de 80.000 kroner, som er anført som anonyme tilskud ved valget i 2013.

»Man ved jo nok, hvem det er, der sætter de penge ind. Men det behøver vi ikke at opgive til nogen, og det gør vi heller ikke. Det er giveren, der selv ønsker at være anonym. Sådan er det,« siger Ketty Christoffersen, der er formand for Venstre i Esbjerg.

Og det har I så accepteret?

»Selvfølgelig gør vi det. Ellers ville giveren nok ikke komme igen,« siger hun.

Heller ikke hos Liberal Alliance har man tilsyneladende haft helt styr på reglerne. LAs transport- og energiordfører i Folketinget, Villum Christensen, som også er byrådsmedlem i Slagelse, ved præcist, hvem der gav de 32.875 kroner, som er anført som anonyme i en erklæring fra sidste år.

»Der er fem virksomheder, som hver især har betalt en annonce til 6.500 kroner. Den ene var en minkfarmer, den anden solgte højtalere, og så var der et IT-firma fra Greve,« siger Villum Christensen.

Selv om flere partier på lokalt plan ser ud til at have en divergerende opfattelse af definitionen på en anonym pengedonor, burde der egentlig ikke forekomme tvivlstilfælde. Indenrigsministeriet har udarbejdet en detaljeret vejledning, som er rundsendt til partierne, og som klart definerer, hvad det vil sige at være anonym donor.

»Et tilskud er et »anonymt tilskud« i det omfang, tilskuddet er ydet uden angivelse af tilskudsyderens navn, og hvor tilskudsmodtageren heller ikke på anden måde kan antages at være bekendt med giverens identitet. Er tilskudsmodtageren bekendt med tilskudsyderens identitet, er der ikke tale om et anonymt tilskud,« skriver Indenrigsministeriet i vejledningen.

Årsagen til, at man i værste fald risikerer bøde eller fængsel i op til fire måneder, er, at oplysningerne i de indsendte erklæringer danner grundlag for udbetalingen af offentlig støtte til partierne på lokalt plan.

Hvert år får partierne på landsplan udbetalt mere end 100 millioner skatteyderbetalte kroner. Venstre og Socialdemokraterne var i 2013 topscorere med henholdsvis 28 og 26 millioner kroner i offentlig partistøtte. Medtager man støtten på lokalt plan, er tallet langt højere.Berlingske har interviewet repræsentanter fra partiforeninger i 15 kommuner.

I hovedparten af tilfældene kender man tilsyneladende ikke reglerne. Andre er meget fåmælte om de anonyme beløb, som de har modtaget. Socialdemokraterne i Odense er måske den partiforening, der har modtaget de største anonyme beløb ved de seneste to kommunalvalg.

I 2013 modtog partiet bag Odense-borgmester Anker Boyes valgkamp 447.900 kroner i anonyme bidrag, og ved kommunalvalget i 2009 modtog partiet 540.000 anonyme kroner. Ingen af enkeltdonationerne har ifølge kassereren for S i Odense, Henning Kirk Christensen, været på mere end 20.000 kroner, men er indbetalt på en girokonto, hvor man ikke kan se, hvem afsenderen er. Han afviser, at partiet har kendskab til nogen af donorerne.

»Nej, og hvis jeg har, vil jeg ikke fortælle dig det,« siger S-kassereren.

Er det fra virksomheder, eller hvem er det fra?

»Det vil jeg ikke udtale mig om.«

Hvorfor egentlig ikke?

»Det vil jeg bare ikke.«

Er det, fordi du har en fornemmelse af, hvem det er, og at donorerne skal have lov til ikke at blive kontaktet af os?

»Også det, ja.«

Så tyder det jo på, at du godt ved, hvem nogle af donorerne er?

»Det ved jeg ikke. Det er anonymt, så det kan ... Jeg har ingen ...«

Kan man forestille sig, at I nævner over for donorerne, at de selv kan bestemme, om de vil indbetale et beløb med navn eller være anonyme, når I er ude at fundraise?

»Man kan forestille sig så meget. Jeg tror ikke, at vi kommer det så meget nærmere,« siger Henning Kirk Christensen.

Danmark er tidligere blevet advaret

Socialdemokraterne i Aarhus modtog anonyme beløb på 50.000 kroner i 2013. Kassereren, Lars Brix, forklarer, at han eksplicit kan huske beløbene havne på partiets konto, at der ikke fremgik en afsender, og at donorens identitet aldrig er blevet nævnt på interne møder.

Da han hører, at andre foreninger har modtaget i omegnen af en halv million anonyme kroner i et valgår, svarer han:

»Det lyder helt vildt. Ligesom så meget andet i tilværelsen kan man måske altid finde en måde at gøre det på, hvis det eneste formål, man har, er at snyde, men det lyder helt, helt vildt,« siger S-kassereren i Aarhus.

Også ude i de små kommuner, hvor både pengene og personkredsene er mindre end i de større byer, florerer de anonyme bidrag.

»Nogle af dem ved vi godt, hvem er,« fortæller kassereren for Venstre i Frederikshavn, Børge Egebak Jensen, om donorerne af de 25.000 kroner, som foreningen fik anonymt i 2013.

»Det er nogle, som har nogle virksomheder, som ikke er interesserede i at få deres navn frem. Det kan godt være, at nogen selv har overbragt kontanterne. Nogle af dem har jeg fået i kuverter,« fortæller V-kassereren i Frederikshavn.

Forelægger man oplysningerne for formanden for Transparency International Danmark, som er en organisation, der bekæmper korruption, bliver der først stille i telefonen.

»Jeg er chokeret. De skriver jo under på, at oplysningerne er rigtige, men det her er en decideret overtrædelse af loven,« siger formand Knut Gotfredsen. Han mener, at der er behov for, at kommunerne begynder at kontrollere pengestrømmene.

»Der er brug for en form for effektiv kontrol. Som systemet er nu, er det reelt straffrit at afgive forkerte oplysninger, fordi der ikke er nogen kontrol,« siger Knut Gotfredsen.

Det har ikke skortet på advarsler mod de anonyme pengebidrag i Danmark. Europarådets organisation GRECO, som monitorerer korruptionstilstanden i de europæiske lande, har adskillige gange opfordret Danmark til at forbyde partier at modtage anonyme bidrag.

»Det er meget udbredt at have et forbud mod anonyme donationer. Storbritannien og Norge har haft det i årevis. Finland har indført et forbud efter GRECOs anbefalinger. Sverige overvejer også et totalt forbud, men har allerede indført en regel, som betyder, at partier, som accepterer anonyme donationer, ikke får offentlig partistøtte,« siger Björn Janson, som er vicesekretariatsleder for GRECO.

Minister fremhæver lovens ord

Indenrigsminister Morten Østergaard (R) ønsker ikke at kommentere, om der er behov for at stramme reglerne for den anonyme støtte, før partistøtteudvalget er kommet med sine anbefalinger.

Men han understreger, at reglerne skal overholdes:»Reglerne for anonyme bidrag er klare, og ingen kan vel i sagens natur være i tvivl om, hvorvidt man har kendskab til den, der donerer penge, eller ej. Jeg håber derfor også, at ethvert systematiseret forsøg på at udnytte reglerne vil blive afsløret, og det er jo i givet fald så en sag for politiet.«

Både Venstre og Socialdemokraternes partiorganisationer har en stor andel i de anonyme donationer. Mens Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, vil kigge nærmere på problemstillingen, afviser Claus Richter, der har samme funktion i Venstre, at gå ind i konkrete diskussioner af sagen.

»Det er naturligvis beklageligt, hvis der sker fejl derude. Men de eksempler, som du nævner, hører hjemme ude i Venstres lokale foreninger, og det er dem, du skal spørge om det. Jeg kender ikke de eksempler overhovedet, og det er ikke noget, som Venstres landsorganisation beskæftiger sig med,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.