Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uligheden var større under Anker Jørgensen

Ny undersøgelse dræber myten om voksende indkomstforskelle, hvis man vurderer det over en længere periode.

I de seneste år er forskellen mellem de rigeste og de fattigste igen blevet lidt større. Billedet er fra hjemløsedagen i oktober sidste år. Arkivfoto: Linda Kastrup
I de seneste år er forskellen mellem de rigeste og de fattigste igen blevet lidt større. Billedet er fra hjemløsedagen i oktober sidste år. Arkivfoto: Linda Kastrup

Det er en myte – i hvert fald hvis man ser det over en længere periode – at uligheden i Danmark er vokset, Stigende ulighed er de senere år blevet et af de varmeste emner på den politiske dagsorden. SF og Enhedslisten og fagbevægelsen har ført massive kampagner mod »det skæve Danmark«, »den stigende ulighed« og dens »store konsekvenser«. Og i SRSF-regeringens grundlag skrev man direkte ind, at man vil bekæmpe uligheden i Danmark,

Og det er rigtigt, at uligheden målt på den såkaldte Gini-koefficient er vokset en lille smule de seneste år. Men ser man over et længere perspektiv, så er uligheden i Danmark ikke vokset. Tværtimod. Siden 1970erne – før globaliseringen, internettet og mobiltelefonen – er Danmark blevet et betydeligt mere lige land. Mens de rigeste ti procent i midten af 70erne tjente omkring 30 procent af de samlede indkomster i Danmark, er tallet i 2012 faldet til 26 procent. Og i 1970 tjente den øverste tiendedel hele 34 procent af de samlede indkomster.

Siden 80erne har kurven ligget næsten fladt med en lille stigning siden midten af 90erne. Det viser en ny undersøgelse fra den uafhængige tænketank Kraka. Den viser også, at de ti procent med de højeste indkomster betaler 27 procent af de samlede skatter. Og at Danmark er det fjerde mest lige land i Europa kun overgået af Slovenien, Norge og Island.

»Stigningen i de senere år er ikke udtryk for et markant skifte i indkomstforskellene i Danmark,« konkluderer rapporten.

Gini-koefficienten angiver et samfunds indkomstlighed. Der findes imidlertid ikke sammenlignelige beregninger af Gini, der går så langt tilbage. Derfor har Kraka brugt de ti procent med den højeste indkomstandel som indikator. Den faktor udgør den primære drivkraft Gini-koefficienten.

»Vores rapport viser, at man skal være varsom med at overfortolke ændringer i Gini fra år til år. For Danmark har den ligget stabilt i en lang årrække,« siger forskningschef i Kraka Kristian Thor Jakobsen.

»Skævvredet debat«

Venstres næstformand, Kristian Jensen siger, at rapporten viser, at den debat, der har været, og som venstrefløjen har drevet frem, har været »fuldstændig skævvredet.«

»Og det tager tid fra det, som er vores egentlige udfordringer, at vi bruger så meget tid på at diskutere ændringer i Gini-koefficienten. Hvis vi alle sammen bliver rigere, så er det ikke noget problem, at de allerrigeste bliver endnu rigere,« siger han.

Undersøgelser viser, at vælgerne sætter økonomisk lighed meget højt, og at venstrefløjen derfor ser ud til at have en god sag.

»Men danskerne mener også, at der skal være en gevinst for dem, der står op og går på arbejde. Og det betyder, at vi ikke kan gøre alle lige,« siger Kristian Jensen.

Både Liberal Alliance og den liberale tænketank CEPOS er enig i, at der er alt for stor fokus på lighed og Gini-koefficient.

»Hvis man prioriterer ligheden så højt, så får man ikke den velstand og de goder, som velstanden giver,« siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA).

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen minder om beregninger, der viser, at den rigeste tiendedel betaler 180 milliarder kroner i skat svarende til aflønning af 360.000 offentligt ansatte.

»Tallene gør jo op med myten om, at vi går imod en mere ulige fordeling i Danmark, når man kigger på udviklingen over flere årtier og sammenligner med de socialdemokratiske regeringer under Anker Jørgensen,« siger han og tilføjer:

»De reformer, der skal skabe vækst og beskæftigelse herhjemme de kommende årtier, vil i rigtig mange tilfælde trække i retning af øget ulighed.«

Flere rigtig rige svenskere

Når uligheden har været svagt stigende siden midten af 90erne, skyldes det for en dels vedkommende de reformer herunder skattereformer, som skiftende regeringer har gennemført for at sænke marginalskatterne, forklarer professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

»Omkostningerne ved omfordelingen i form af blandt andet mindre arbejdsudbud var ganske enkelt blevet for store. Derfor har man vendt sig i retning af en politik, der skulle gøre uligheden lidt større igen,« siger han og tilføjer: »Der er et stort potentiale for vækst i for eksempel skattelettelser, som skaber større ulighed. Men det, man ikke kan beregne, er, om det giver problemer andre steder med uddannelse eller andet på grund af offentlige nedskæringer,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Danmark er det land, hvor uligheden de aller seneste år er steget mest blandt OECD-landene. Men fra et meget lavt udgangspunkt. SFs formand, Pia Olsen Dyhr, kan ikke interviewes på grund af en rejse, men skriver i en skriftlig kommentar:

»Analysen bekræfter, hvad SF hele tiden har sagt om ulighed, nemlig at den har været stigende i 30 år. Det er rigtigt, at den har været større, hvis man går længere tilbage for eksempel til 1970erne. Det er der ikke noget nyt i, og det understreger bare, at en høj grad af lighed ikke er noget naturgivent, men noget der kræver politisk kamp.«

SF har fremsat et forslag i Folketinget om en grundig analyse fra statslig side, som ifølge Olsen Dyhr skal dykke »et spadestik dybere også end Krakas beregninger«.

I hele den vestlige verden diskuterer økonomer og politikere i øjeblikket den voksende ulighed, efter at den er eksploderet i lande som USA og Storbritannien.

»Danmark adskiller sig dér fra en del andre lande. Selv Sverige har haft en større stigning i de her topindkomster,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.