Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uligheden tog endnu et nøk op sidste år

Gini-koefficienten, der måler ulighed i indkomst, er steget til 29,01, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er blevet større forskel mellem rig og fattig i Danmark.
Der er blevet større forskel mellem rig og fattig i Danmark.

Der er blevet lidt større forskel mellem rig og fattig i Danmark. Gini-koefficienten, der måler ulighed i indkomster, er nemlig steget en anelse sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Gini-koefficienten endte på 29,01 i 2016, en stigning på 0,22 point. Tallet fungerer på den måde, at hvis det er nul, har alle helt samme indkomst. Og hvis det er 100, så ejer én person al indkomst.

Årsagen skal både findes i beslutninger truffet i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsperiode. Og beslutninger truffet under forgængeren Helle Thorning-Schmidt (S).

Det vurderer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank Cepos.

»Jeg tænker blandt andet på Thorning-regeringens skattereform, der øger topskattegrænsen og reducerer den årlige regulering af overførselsindkomster. Det trækker uligheden op,« siger Lundby Hansen.

»Så har Løkke også gennemført nogle reformer, efter at han kom til i 2015. Det er blandt andet kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det er tiltag, der grundlæggende reducerer kontanthjælpen. Og det (trækker red.) uligheden opad.«

Lundby Hansen betegner stigningen som "et lille nøk opad." Men det kommer oveni, at gini-koefficienten er steget støt siden midten af 1990'erne, hvor den var på 22,41.

Er det et problem?

»Nej, det mener jeg ikke. Danmark er blandt de lande i verden med allerlavest ulighed. Vi har den fjerdelaveste ulighed i OECD,« siger Mads Lundby Hansen.

»Så set fra mit perspektiv er udfordringen herhjemme at få øget vækst og beskæftigelse.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.