Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udvisning af russere efter giftangreb udstiller splittelse i EU

Det viser splittelse i EU, når det ikke er alle medlemslande, der udviser diplomater, mener forsker.

Giftangrebet på den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury i Storbritannien skaber splittelse i EU.
Giftangrebet på den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury i Storbritannien skaber splittelse i EU.

Giftangrebet på den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury i Storbritannien skaber splittelse i EU.

Det er nemlig ikke alle medlemslande, der reagerer på samme vis over for Rusland, som ifølge Storbritannien står bag angrebet.

Det fortæller seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Hans Mouritzen, der forsker i udenrigspolitik.

»Hvis alle 28 medlemslande reagerede samlet, så ville Rusland kunne mærke det.«

»Men når det kun er omtrent halvdelen af landene, som reagerer, så udstiller det en splittelse i EU,« siger Hans Mouritzen.

Han forklarer, at det altid er svært at opnå europæisk enighed, når det handler om Rusland-kontroverser.

Danmark har ligesom en række andre EU-lande ud over Storbritannien valgt at udvise russiske diplomater som reaktion på giftangrebet.

Landene kan opdeles i høge og duer, hvor høgene reagerer kraftigt, mens duerne er mildere over for Rusland.

Tyskland ligger midt mellem de to kategorier, og Danmark ligger lidt nærmere høgene end tyskerne.

»Det er altid de samme lande, der er henholdsvis høge og duer. Det er historiske forhold og økonomiske faktorer, der styrer, hvordan landene reagerer.«

»Det er dog mere eller mindre ligegyldigt for Rusland, at Danmark udviser to diplomater. Det er ikke andet end et kraftigt signal,« siger Hans Mouritzen.

De sydeuropæiske lande bliver typisk betragtet som duer - blandt andet på grund af afhængighed af russisk naturgas.

Ifølge Mouritzen er der ikke noget næste skridt for Danmark eller EU, da man venter på Ruslands reaktion.

Danmark og øvrige lande kan dog sende flere signaler mod Rusland, når landet til sommer afholder VM i fodbold.

»I Rusland er de meget opsatte på en succesfuld gennemførelse af VM. De vil ikke have flere kontroverser.«

»Danmark kan som signal vælge at holde eksempelvis kultur- eller statsministeren væk fra slutrundens åbningsceremoni,« siger Hans Mouritzen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.