Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udvalg vil have luget ud i virksomheders støttejungle

Regering frygter, erhvervsstøtte sker via for stor mængde aktører spredt mellem staten, kommuner og regioner.

Der bruges alt for mange penge på administration, så regeringen bør erstatte den eksisterende rådgivning. Den skal i stedet gøres mere strømlinet, så det bliver nemmere for virksomheder at finde rundt i støttejunglen.

Det er blandt anbefalingerne fra et udvalg, der er nedsat for at gøre det mere enkelt for virksomheder at søge støtte.

»Anbefalingerne giver et godt grundlag for, at regeringen kan indlede politiske drøftelser om en ambitiøs forenkling af erhvervsfremmesystemet,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.

En rapport udarbejdet af blandt andre McKinsey viser, at det offentlige bruger 4,7 milliarder kroner om året på erhvervsfremme. Det sker via flere end 250 forskellige aktører.

Rapporten beskriver, at de mange støtteordninger og instanser dækker over 1900 fuldtidsstillinger, og at omkring en femtedel af udgifterne til støtten går til administration.

Samtidig er der mange overlap mellem, hvad de aktører, der står for støtte, laver.

Derfor kommer udvalget fredag med 26 anbefalinger til regeringen.

Det anbefales blandt andet, at de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af én bestyrelse for erhvervsfremme.

Den skal sikre større sammenhæng på tværs af landet og forhindre knopskydninger, der fører til yderligere administration.

Regeringen vil nu indlede politiske drøftelser på området.

Region Sjælland er dog i udgangspunktet kritisk overfor forslaget.

Vækst hos virksomhederne hænger sammen med en bredere udviklingsdagsorden, for eksempel på uddannelses- og trafikområdet.

Sådan lyder argumentet i en skriftlig kommentar.

»Forslaget er et frontalangreb på de stærke regionale og lokale partnerskaber mellem virksomheder, skoler, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter,« siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.