Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udvalg vil forenkle vildfarne unges vej til uddannelse

Unge kan ikke finde rundt i uddannelsessystemet, mener formand for ekspertgruppe nedsat af regeringen.

Der skal være én samlende kommunal ungeindsats, én ny forberedende uddannelse i stedet for et væld af uddannelsesmuligheder og én fast kontaktperson til at hjælpe den unge.
Der skal være én samlende kommunal ungeindsats, én ny forberedende uddannelse i stedet for et væld af uddannelsesmuligheder og én fast kontaktperson til at hjælpe den unge.

Der er brug for en forenkling af unges vej fra skole til uddannelse, så færre farer vild i et uoverskueligt system.

Sådan lyder budskabet fra en ekspertgruppe nedsat af regeringen, skriver Politiken.

Gruppen fremlægger tirsdag en række anbefalinger til at organisere uddannelse og støtte de cirka 20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse hverken har taget en ungdomsuddannelse eller er i arbejde.

Og temaet er "forenkling":

Der skal være én samlende kommunal ungeindsats, én ny forberedende uddannelse i stedet for et væld af uddannelsesmuligheder og én fast kontaktperson til at hjælpe den unge.

Kontaktpersonen skal være en "hånd i ryggen".

»De unge kan ikke finde rundt i systemet, og vi bliver nødt til at være tydeligere omkring, hvem der har ansvaret.«

»Det er også et komplekst felt for sagsbehandlere, lærere, mentorer, vejledere og politikere, som jo er dem, der i sidste ende har ansvaret,« siger Stefan Hermann, der er formand for ekspertgruppen og rektor på Professionshøjskolen Metropol, til Politiken.

Det er positivt, at ekspertgruppen blandt andet anbefaler en kommunal ungeindsats, og at uddannelserne bliver forankret i staten.

Det mener Uddannelsesforbundet, der organiserer lærere og ledere på erhvervs- og produktionsskolerne

»Det er rigtig godt, at man slår fast, at det skal være et statsligt ansvar,« siger formand Hanne Pontoppidan til Politiken og advarer imod, at forenklinger bliver til standardiseringer.

VUC-sektoren støtter et ønske om at forbedre indsatsen.

»Det er positivt, at man vil være bedre til indsatsen over for de svageste få. Men vi er bekymrede for, at det kommer til at ødelægge den gode eksisterende indsats for de mange.«

»Lad os nu holde fokus på det, der fungerer, og ændre det der ikke gør,« siger formanden for VUC's lederforening, Verner Rylander-Hansen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet, at regeringen vil komme med et udspil til en reform, som skal behandles senere på foråret.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.