Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udligning skaber splittelse blandt landets kommuner

Fronterne er trukket skarpt op mellem kommunerne i provinsen og hovedstaden om en ny model for udligning.

KL's formand Martin Damm (V)
KL's formand Martin Damm (V)

Landets kommuner kan ikke blive enige om, hvordan en ny model for økonomisk udligning mellem dem skal se ud.

Derfor trækker Kommunernes Landsforening (KL) sig ud af det finansieringsudvalg, som regeringen har nedsat for at se på en ændring af den kommunale udligning.

Det oplyser KL-formand Martin Damm (V) på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

»Det er et område, vi aldrig bliver enige om,« siger han.

Den kommunale udligning er det system, som fordeler penge mellem kommunerne ud fra befolkningens sammensætning og skattegrundlag.

Men kommunerne er langt fra enige om, hvem der får for lidt og for meget.

Eksempelvis har en gruppe nordjyske kommuner påpeget, at de er blevet snydt for millioner af kroner, fordi udligningen ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau.

Det er for eksempel ikke rimeligt, mener disse kommuner, at en højtuddannet udlænding i Gentofte udløser samme tilskud i udligningssystemet som en ufaglært udlænding i Hjørring.

34 kommuner i hovedstadsområdet er helt uenige og har sendt et brev til Folketinget, hvor de gør opmærksom på deres syn på sagen.

Fronterne er således trukket skarpt op mellem kommunerne, og det gør det umuligt for KL at navigere i, siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg:

»Det er ikke nyt, at der er interessemodsætninger mellem kommunerne, men måske er der mere på spil for KL, nu hvor positionerne er trukket hårdere op end tidligere.«

»Måske er der også en større risiko for KL, hvis de kan blive taget til indtægt for at bidrage til den ene eller anden ændring af udligningssystemet,« siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har tidligere sagt, at der arbejdes på en ændring af udligningssystemet i 2019.

Men det bliver ifølge Kurt Houlberg umuligt at finde en løsning, alle 98 kommuner vil være tilfredse med.

»Man når aldrig til et system, som alle kommuner ser som retfærdigt. Det er et spørgsmål, der vil blive diskuteret til evig tid,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.