Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udlændingestyrelsen uddyber forklaring om asyl-stop

En række eksperter sår tvivl om grundlaget for et asyl-stop for eritreere i efteråret 2014. Her er Udlændingestyrelsens svar.

Indførte de danske udlændingemyndigheder i 2014 et asylstop for personer fra Eritrea på et tvivlsomt og spinkelt grundlag? Det spørgsmål rejser en stribe eksperter nu på baggrund af, at Udlændingestyrelsen har givet skiftende forklaringer på asyl-stoppet.

Berlingske har sendt en stribe spørgsmål om grundlaget for asyl-stoppet til Udlændingestyrelsen. I første omgang svarede styrelsen med et citat fra vicedirektør Lykke Sørensen.

»Begrundelserne for missionen er fremlagt i Udlændingestyrelsens redegørelse til justitsministeren. Her fremgår det, at der har været tale om at tilvejebringe aktuelle baggrundsoplysninger af asylretlig betydning, og disse oplysninger kan – som Berlingske helt rigtigt fremlægger – have forskellig karakter. I forbindelse med sagsbehandlingen af asylsager afventer afgørelserne, når vi finder, at det er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger for at kunne træffe korrekte afgørelser, herunder om det land, den pågældende ansøger kommer fra,« fremgår det af et skriftligt svar til Berlingske.

Det skriftlige svar indikerer således, at Udlændingestyrelsen forsøgte at skaffe - at tilvejebringe - nye oplysninger, og Berlingske har uddybende spurgt, om styrelsen overhovedet lå inde med oplysninger i august 2014 af asylretlig betydning - og hvilke. Og på hvilket grundlag Udlændingestyrelsen formåede at træffe afgørelser om asylansøgere fra Eritrea frem til 13. august 2014?

Lørdag eftermiddag uddybede styrelsen den forklaring i en længere mail til Berlingske, hvor styrelsen henviser til to redegørelser om Eritrea-sagen til justitsminister Mette Frederiksen (S) i december.

»Det fremgår af redegørelserne, at Danmark i sommeren 2014 oplevede en betydelig stigning i antallet af asylansøgere, der oplyste at være fra Eritrea. Asylansøgerne angav navnlig frygten for at blive straffet for illegal udrejse og unddragelse af nationaltjeneste som asylmotiv,« skriver styrelsen og fortsætter:

»Ved en gennemgang af de tilgængelige kilder, konstaterede Udlændingestyrelsen, at oplysningerne ikke var tilstrækkeligt opdaterede, og styrelsen fandt det derfor nødvendigt at sikre sig, at det grundlag, der forelå, fortsat var en korrekt beskrivelse af forholdene. Mange asylansøgere kommer til Danmark uden identitetspapirer eller med sparsomme identitetspapirer. Derfor er det en meget vigtig opgave ved behandlingen af en asylansøgning at vurdere, om ansøgeren har den nationalitet, som vedkommende oplyser.«

Ifølge Udlændingestyrelsen var der i sommeren 2014 anledning til tvivl om, hvorvidt alle ansøgerne var fra Eritrea eller fra et andet land, især Etiopien.

»I den forbindelse konstaterede Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke havde tilstrækkeligt med oplysninger om Eritrea til at kunne foretage en afprøvning af ansøgernes nationalitet. Der er således et sprogligt sammenfald mellem det sprog, der tales i visse dele af Eritrea (tigrinya) og det sprog, der tales af en gruppe hjemmehørende i Etiopien, og derfor ville en sprogtest i disse sager ikke nødvendigvis være tilstrækkelig til at fastlægge ansøgerens nationalitet,« skriver styrelsen.

Ifølge Udlændingestyrelsen var det på den baggrund, at styrelsen fandt det nødvendigt at fremskaffe yderligere oplysninger om forholdene i Eritrea.

»Efter overvejelser siden juni 2014 besluttede Udlændingestyrelsen primo august at iværksætte den konkrete forberedelse af en fact finding mission til Eritrea. På et møde i Justitsministeriet den 12. august 2014 orienterede Udlændingestyrelsen Justitsministeriet om beslutningen. Udlændingestyrelsen besluttede, at sagsbehandlingen af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra Eritrea, skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive truffet afgørelse, før der forelå de nødvendige baggrundsoplysninger,« skriver styrelsen.

Berlingske har dækket Eritrea-sagen de seneste måneder. Se forløbet her (klik på pilene eller træk i billedet):

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.