Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udenrigsminister: Overvågningseksport skal bekæmpe IS

Eksport af overvågningsydstyr kædes sammen med kampen mod IS, siger udenrigsministeren, Anders Samuelsen.

Udenrigsminister, Anders Samuelsen.
Udenrigsminister, Anders Samuelsen.

Danmark har en interesse i at bekæmpe Islamisk Stat, fremmedkrigere og finansieringen af terror. Derfor kan dansk overvågningsteknologi eksporteres til Saudi-Arabien, selv hvis det indebærer en risiko for krænkelser af menneskerettighederne.

Det siger udenrigsministeren, Anders Samuelsen (LA), til Information onsdag efter et lukket samråd om sagen.

Når myndighederne afgør, om de vil tillade eksport af overvågningsteknologi, skal de inddrage en række kriterier heriblandt risikoen for, at produktet kan blive brugt til intern undertrykkelse i køberlandet.

I Danmark er det Udenrigsministeriet, der står for den vurdering.

Men selv om der ifølge mellemøsteksperter er stor risiko for, at overvågningsudstyret i de pågældende lande vil blive brugt til at forfølge dissidenter, viser aktindsigter ifølge Information, at ministeriet ingen indvendinger havde mod eksporten.

Hidtil har Udenrigsministeriet ikke villet svare på, hvad der lå til grund for vurderingerne.

Onsdag lykkedes det alligevel Information at få en kommentar fra udenrigsministeren, Anders Samuelsen.

»Man kan aldrig give en hundrede procents garanti for, at der ikke kan forekomme misbrug. Vi har en interesse i at bekæmpe Islamisk Stat. Derfor kan man også godt være i en situation, hvor man kan give en tilladelse eksempelvis i den type eksempler,« siger han.

Ministeren pointerer, at det er en samlet vurdering af situationen, der skal lægges til grund.

Hverken ministeren eller ministeriet har ønsket at uddybe kommentaren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.