Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uddannelsesminister: Danske studerende kan lære af Sydkorea

Selv om Sydkorea fortsat uddanner for mange akademikere til arbejdsløshed, så er der meget, vi kan lære af verdens sjette højest uddannede befolkning, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

I Sydkorea kan man møde det skræmmebillede, som mange frygter at se i Danmark: Mange højtuddannede akademikere, men intet arbejde at tilbyde dem.

Alligevel er der meget at lære af den sydkoreanske tilgang til uddannelse, mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), der lige nu er på rejse i landet.

»De studerende er ekstremt dedikerede. Det er studierne, der har højeste prioritet, og de læser på fuld tid,« siger ministeren.

Og netop det kunne vi godt bruge mere af i Danmark, mener hun:

»De danskere, der studerer i Sydkorea, oplever, at der er adgang til underviserne i langt højere grad. Kvalitetsudvalget har præsenteret tal, der viser, at de studerende ikke læser på fuld tid i Danmark. Og det er blandt andet fordi, de meget ofte ikke tilbydes fuldtidsstudier. Der er meget selvstudie og ingen feedback, og det skal vi have gjort noget ved,« siger uddannelses- og forskningsministeren.

Til gengæld er Sydkorea også en påmindelse om en situation, som flere politikere gerne vil undgå opstår i Danmark: For mange højtuddannede, der ikke kan finde arbejde.

»De er på vej mod en over-akademisering. Der er for mange med lange uddannelser, der ikke får job, og det ligner de udfordringer, vi også har,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun understreger samtidig, at sydkoreanerne er gode til at inddrage virksomheder i uddannelsen, så de studerende kommer ud og prøver deres idéer af i virkeligheden, mens de læser.

Selv har Sofie Carsten Nielsen i et interview med Politiken lagt op til, at praktik under uddannelse skal have et øget fokus i Danmark.

I 2012 indgik Danmark og Sydkorea en samarbejdsaftale, der styrker relationerne mellem de to lande inden for forskning, innovation og videregående uddannelse. Og i august 2013 blev Danmarks ambassade i Seoul udvidet med et innovationscenter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.