Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland: Grænsepassage fungerer fint trods kontrol

Grænsekontrol giver indtil videre ikke problemer med bevægeligheden mellem Slesvig og Danmark, siger Tyskland.

Den grænsekontrol, som den danske regering satte i værk mandag, har indtil videre ikke givet problemer for borgerne i Slesvig-Holsten.

Sådan lyder den officielle melding fra Tyskland, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har været til møde om grænsekontrol hos EU-Kommissionen sammen med repræsentanter for den tyske og svenske regering.

- Situationen ved den dansk-tyske grænse viser ingen tegn på problemer med den frie bevægelighed, siger Ole Schröder, der som parlamentarisk statssekretær repræsenterer det tyske indenrigsministerium ved mødet.

- Men situationen er selvfølgelig en anden i januar, end den bliver til sommer, når tyskerne gerne vil besøge alle de dejlige sommerhuse, tilføjer han.

Han understreger, at situationen skal følges nøje. Samtidig roser han den danske og svenske regering for at have orienteret grundigt om deres planer for at introducere midlertidig grænsekontrol.

Og han bemærker, at Tyskland også har indført kontrol ved en tysk-østrigske grænse for at holde styr på, hvem der kommer ind i landet.

- Vores problem i Europa er, at vi ikke har en fungerende kontrol ved de ydre grænser, siger Ole Schröder.

Forud for mødet med kommissær Dimitris Avramopoulos, Inger Støjberg og den svenske justits- og migrationsminister, Morgan Johansson, sagde Ole Schröder ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at "Danmark gør ikke andet end det, Tyskland selv gør ved den tysk-østrigske grænse."

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.